- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
652

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Gudrun Hertz: Rinna Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

652

Rinna Hauch.

i Vold. Senere blev hun træt af den Digterkres, i hvilken hun
havde levet sin meste Tid, baade af dens Personligheder og dens
Værker; og hun sagde en Gang til mig: „Digterne har jeg
saa-mænd faaet nok af, baade for dette Liv og for det næste". —

Hun har sikkert virket meget stærkt ved sin Person som
ung uden egentlig at være smuk. Dejligt Haar havde hun og
paafaldende smukke Tænder, og saa et Ansigt, der lyste af
Livlighed og Aand, men hendes Figur var dog det smukkeste paa
hende, og hun var selv meget stolt af sit ualmindelig sunde og
velskabte Legeme; hun skal have haft største Omhu for sine
elegante Hænder og Fødder. Meget forfængelig har hun været i sin
Ungdom, baade efter eget og andres Sigende. Hun gik mest i
Silke, altid med ægte Kniplinger, brugte de fineste Haandsæber
og Parfymer; hun har fortalt mig, at hun havde saa mange Sko,
at naar hun satte Par ved Par, kunde Rækken strække sig gennem
et helt Værelse. Som gammel negligerede hun sin Klædedragt i
høj Grad, men det har dog sikkert hængt sammen med noget i
hendes Væsen. Var den naturlige Skønhed og Ungdom først borte,
saa var i hendes Øjne alle Surrogater saa latterlige, at det bragte
hende fra en rimelig Mellemvej meget for langt til den anden
Yderlighed. Men sit sunde Legem blev hun ved at passe og pleje;
hun satte mange Penge paa Bade og Gymnastik, hun gjorde
Gymnastik hver Dag om Vinteren til sit 84 Aar og tog sit kolde
Bad om Morgenen til den sidste Dag, hun levede. Hun fordømte
ikke Koketteri, men havde naturligvis sin egen Teori deri som i
alt andet. Formaaede en Kvinde at udnytte sine personlige
Egenskaber og sin personlige Ynde til at bedaare med, saa var det
„en Kvalitet", selv om det blev drevet til fuldt bevidst Koketteri.
Men alt kunstlet og „gemacht" vakte hele hendes Spot og blev
straks til en Synd. Hun kunde endnu paa sine gamle Dage være
optagen af Erindringer om Charlotte Oehlenschlägers Evne til at
forhekse alle, og til Trods for, at det meste, af hvad hun fortalte,
kun var til liden Ære for Charlottes Karakter, kunde hun blive
begejstret ved at mindes hende. Hun sagde: „Mig har hun
saa-mænd ogsaa haft fuldkommen i sin Magt; det var da hendes Skyld,
at eders Fader fik for smaa Sko".

De var jævnaldrende; Charlotte døde, da hun var 24 Aar
gammel, og inden den Tid var den fortryllende Magt, hun havde
haft over hende, fuldstændig hævet; men det svækkede ikke i
ringeste Maade hendes Beundring. Det samme gjaldt om Fru Heiberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free