Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Karl Madsen: Julius Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
Julius Lange.
ved at høre ham. Hans Foredragsform var fuldendt mesterlig,
harmonisk skøn, aldrig snublende, uklar eller halvklar; enhver
Periode, hans Stemme slyngede ud, faldt behændigt og gratiøst
ned paa Eftersætningens Fødder, ikke én Pointe gik nogensinde
tabt. Den altid beundringsværdige Form kunde dog ikke dække
over, at selve Indholdet af Langes Foredrag var af forskellig
Værdi. Desværre hørte hans sidste Foredrag i Kunstforeningen
— hvis uhyggelige Afbrydelse har vist sig at være Dødens første
Tag i sit snarlige Bytte — i saa Henseende afgjort til hans ringeste.
Det er naturligst først at minde om, hvad Værd hans Person
og hans Tale havde for os, nu da vi skal søge at gøre os
fortrolige med den Tanke, at vi aldrig mere skal se hans Skikkelse og
høre hans Røst. Heldigvis forholder det sig dog ikke med Lange
som med Høyen, Eftertiden vil kunne danne sig en fyldig og
rigtig Forestilling om Julius Langes Betydning gennem hans
Skrifter. Hans Forfatterskab er alligevel den bedste og den
vigtigste Del af hans Virksomhed. For den, der aldrig har hørt
Høyen tale, er det umuligt retfærdigt at veje de to sammen. Det
kan synes os, at ingen Veltalenhed kunde være større end Langes;
vi tør dog vistnok tro de gamle paa deres Ord, naar de paastaar,
at Høyens havde en mærkeligt fængende Kraft, som Langes
elegante Foredrag kun undtagelsesvis besad. Uden dette havde Høyen
næppe naaet at faa en saa indgribende Betydning for sin Samtids
Kunst. Lad dem være gode hver for sig! Uden at være
uskønsomme for det meget fortræffelige i Høyens Skrifter tør vi derimod
trygt sige, at Julius Langes Afhandlinger og Bøger er det ypperste,
Danmark ejer af Litteratur om Kunst.
I en vis Forstand var Lange sikkert værdsat efter
Fortjeneste. Alle vidste jo, at han pyntede sin officielle Stilling og
ikke Stillingen ham, at han var vort Lands mest fremragende
Kunsthistoriker, i væsentlige Henseender dets eneste fremragende
Kunsthistoriker. Men alt for faa paaskønnede i Sandhed Værdien
af Langes Skrifter. Og blandt disse faa var der sikkert endnu
færre, der forstod den rigtigt. Lange skriver i en af sine smukkeste
Afhandlinger: „Meget ansete Kunstkendere have paastaaet, at
Velasquez var den største af alle Portrætmalere. Det være langt
fra os at ville formindske hans Ros; men naar det ikke blot
gjælder om Enthusiasme, men om Forstaaelse, maa der nøjagtigere
Udtryk til. Velasquez’s egen Karakter som Karaktermaler er alt
for udpræget til, at den ikke ogsaa skulde have sin meget be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
