Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stanislaw Przybyszewski: En Ubekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
804
En Ubekendt.
sin Fader: hvorfor har du forladt mig! En af Middelalderens
dybeste Psykologer Mathias Grünwald har fremstillet ham som
»Forbryderen", som det Menneske, der dør med den kvalfulde
Tanke, at han gaar til Grunde for en fiks Idé, Kristus, der pint
af umenneskelige Smerter tvivler om sin egen Gudsnatur.
Og paa den anden Side, Hæretikerne, de borgerligste af
alle borgerlige, det frisindede Borgerskabs ny Luthere, Strausser
og Henan’er, blev de ikke alle, trods deres Bedsteborgerlighed
Forbrydere?
De er alle Satans Børn: de, der for en Idés Skyld ofrer
Tusinders Fred, Alexander og Napoleon, Ungdomsfordærverne, om
de hedder Sokrates eller Schopenhauer, — de, der vover sig i
Dybden og elsker det onde, fordi kun det onde er Dybde, Poe og
Rops, — de, der elsker Smerten kun for Smertens Skyld og
sidder paa Menneskehedens Golgatha, Chopin og Schumann, de
jordfødte, de, der graver i den dobbelte Oprindelses Gaade, Smudset
og det latterlig ophøjede, kort sagt. alle de, der gaar deres egne
Veje, hvad der i guddommelig og menneskelig Forstand er en
Forbrydelse.
Og denne Forbryderens evige Prototyp, Pariaens og den
fordømtes, Tvivlerens og Anarkistens, er Satan. Satan er den første
Filosof og den første Anarkist. Men han er ogsaa Skæbnen, den
forstødtes trøstesløse, mørke, kvalfulde Skæbne. Satan lider, han
lider altid. „Hvorfor forstyrrer du min Ro?" spørger han den,
som anraaber ham: han har gravet sig saaledes ned i Smerten,
at han betragter den som en Hviletilstand.
Den borgerlige Hjerne har udtømt sig i at opkonstruere
Love og Betingelser for et lykkeligt Liv. Men disse Love er den
menneskelige Dumheds Love. Den borgerlige Etik, eller Læren
om den lykkelige og harmoniske Eksistens, er den imbecile Masses
Manifest. Englænderne, Spencer i Særdeleshed, er Fader til den
dumme socialistiske Paastand, at Mennesket er skabt til Lykke.
Men Lykken fordrer en Hjernens Uniformering, en dogmatisk
stivnet Livs- og Verdensanskuelse, Lykken fordrer dyriske
fysiologiske Funktioner, hvori enhver tilfredsstiller sig paa den samme
latterlige Maade.
Naturen selv kender ingen Lykke. Den stigende Udviklings
Vej betegnes af Smertens stigende Intensitet, Lidelsens stigende
Preponderans. Man vilde gøre Aarsag til Virkning, eller i hvert
Fald skille et samtidigt Udviklingskorrelat, hvis man skilte For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
