- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
134

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134

indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 134

opstille og forstaa denne Lov for Iagttagelsesdannelse, men det er
ikke let at efterleve den, naar man er historisk inficeret i en Grad
som vi. Vor erindringsmæssige Viden plaprer uvilkaarligt frem
over Indtrykkene, svækker deres Kraft og ødelægger deres
Sammenhæng. Altid skal vi pille med vor Viden ved de Ting, vi ser;
Følgen er, at vi næsten ingen æstetisk værdifulde
Iagttagelsesbille-der faar dannet, vore Sansninger nedsættes til at blive en Hob af
flygtige og usammenhængende Fornemmelser.

Vi har hidtil set paa, hvorledes vore historiske Tankeudfoldelser
forliges med vore Indtryk og vort praktiske Arbejde. Vi maa ogsaa se
paa, hvorledes det gaar, naar vi bevæger os udelukkende i
Tankens Verden, inden for de historiske Tankeganges eget Omraade.

Naar man tænker over en Sag udtrykkelig for at samle og
afklare sin Mening om den, bevæger man sig udelukkende i de
historiske Tankeganges Verden og har Tid nok at gøre sig færdig
med Sagen, saa vidt man overhovedet har Begreb om den. Det
skulde synes, at der her ingen skadelig Beskæring af
Tankeudfoldelsen kunde finde Sted. Men Ulykken er den, at jo omtrent
enhver Sag har mange Sider. En Sag, et Spørgsmaal er ikke en
enkelt Tankerække, men en Sammensætning af mange
Tankerækker. Og disse Tankerækker lader sig sjældent sammenstøbe til
en æstetisk værdifuld Helhed, men de trækker Tanken hver til sin
Side; de ligesom haler hver i sin Stump af et Net. De rent
personlige Anliggender er de letteste at faa Opgør over, saadan at
man har en i æstetisk Henseende tilstrækkelig kompakt Mening om
dem. Den rent private Anskuelse klarer sig lettest frem, og man
ser da ogsaa, at Folks Tanker strømmer lettest, friest, glansfuldest,
naar de faar Lov til at tale som blotte Individer, sige deres rent
egoistiske Mening. Men se paa alle de Sager, der er officielle og
almene, se paa de Meninger, der skal for Offentligheden, de
Leveregler, der skal have Anvendelse under forskellige Forhold, — hvor
er der ikke her Strid og Splid, hvordan kommer ikke den ene
Tanke frem og slaar den anden ihjel eller skubber den ud i en
Sidestilling, akkurat ligesom de forskellige Deltagere i en Diskussion
behandler hinanden. En saadan Strid mellem Tankegange inden for
en og samme Hjernes Vægge er ærgerlig. Og den er skadelig,
æstetisk set.

Spørges der saa, hvilket Resultat en saadan Brydning af Ideer
og Synspunkter fører til, da finder man atter ikke noget ublandet
godt. Naar Ideer brydes, da files og flikkes der paa dem for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free