Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - C. Lambek: Vor Tids historiske Tankegange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
indledning: til Kritiken over vor Tids historiske Tankegange 140
Et lille Barn piller et Stykke Legetøj itu. Naar den ene Haand
trækker til den ene Side, den anden til den anden Side, er der
noget som siger ritsch, ratsch! der kommer allehaande ny Ting
frem; der plumper Ting ud og falder paa Jorden; Barnet er midt
i den højeste Ivrighedsekstase, da kommer Papa til. Og alle de
soleklare Fornuftgrunde, der taler til Ugunst for Barnets
Beskæftigelse, strømmer som et Lyn ind paa ham og sætter ham i
Bevægelse. Han konfiskerer i Hast Legetøjet og er uvenlig. I Stedet
for at han skulde have listet sig bort igen paa Tæerne og
overladt til Barnet selv, om det kunde være saa heldig ingensinde at
faa historiske Tankegange over Tildragelsen.
En berømt Mand lever som en berømt Mand. Berømmelsen
sidder ham altid usynlig i Ryggen; hvor han vender og drejer sig,
skinner den igen som en bestandig monoton Basis for hans Maade
at røre sig paa, hans Udtalelser, hans privateste Befindende endog.
De han taler med, maa helst vide, hvem han er. Han har meget
let ved at holde sig fra at kigge snart lystigt, snart
barnlignyfigent til højre og til venstre. Han kan ligesom hæve sig over
mange Smaating. Han føler aldrig Angst for at have sagt noget
forkert, naar han f. Eks. har sagt, at Træer hører til
Planteverdenen, eller at Berlin ligger i en Nærhed af et halvt Døgns Rejse.
Mærkværdigt blot, at han ikke keder Livet af sig. Mærkværdigt,
at han ikke sørger for, at Menneskene forholder sig menneskeligt
overfor ham; at han ikke stiller sig ud i Solen, i Blæsten, i
Trækluften og tager sine Forkølelser som de andre; i Stedet for evig og
altid at gaa i Læ af sin egen Skygge.
Meget gode Venner vil nødig modtage Tjenester af hinanden;
det vilde forrykke Forholdet, om den ene skulde blive den anden
taknemmelig for en bestemt Sags Skyld; der vilde da ligge
historiske Tankegange og lure under deres Samvær. Venskab betyder
nemlig intet andet end den gensidige Sindsfrihed, som man
giver saa mange Navne: Tillid, Fortrolighed, Mangel paa
Forbehold, Unødvendigheden af at belægge det, man siger og gør,
med kedelige Forklaringstilføjelser; det at kunne tale højt lige saa
ærligt som man tænker, lige saa let, lige saa hurtigt, lige saa
springende, uden Indledninger. Terrænets fuldstændige Renhed er
da en Livsbetingelse. Der maa ikke ligge bestemte Tanker til
Grund, kun at Sindene lidt efter lidt har vendt sig mod
hinanden, uden at det vides eller huskes hvorledes.
Man hilser med Hatten og med et velvilligt Øjekast paa Folk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
