Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Litterært Rundskue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Litterært Rundskue 184
den, han er, er et »eventyrligt Vildskud af Sagndannelse, og en lystig
Skrøne er ligesaa Skildringen af den gamle Jomfrus Mandfolkehad og
hendes Omvendelse. Der findes ogsaa et kraftigt socialistisk
Tendens-nummer, — ligesom i Jacob Hansens Bog —, og der er humoristisk
følsomme Skildringer af Stakler. Men i Stykket om Konen, der sætter Ud
paa Broderens Gaard og som ingen Forhørsdommer faar Bugt med, er der
virkelig gravet sikkert og kraftigt ned i ukultiveret, uberørt Naturbund.
Langt betydeligere er imidlertid Romanen ,En Moder". Alt muligt er
umotiveret i Bogen, baade hvordan den levelystne Enkefrue falder paa at
begrave sig og Datter i den lille By, hvordan den havarerede Hr. Halvor
havner hos dem, og hvordan han og Enkefruen til sidst rejser til
København sammen. Men som Portræt af en Type er den friskbagte Enke og
hendes Livsbane en straalende ny, litterær Erobring. Opdraget af en
Tante, som kun talte til hende om Ribsgelé og Kjolebesætninger, gives
hun, da hun er befunden mand-voksen, bort til en gammel, velstaaende
Pebersvend — det er nu en Gang Meningen med et kønt Pigebarn, at
hun skal giftes bort —, og af bam faar hun smukke Klæder og
Forlystelser mod at være god og føjelig mod ham. Ogsaa et Barn faar
hun, et komisk, lille levende Stykke Legetøj, hvis besværligere Pasning
hun dog overlader til Manden og Pigerne. Nu er hun — ah, det gjorde
alligevel godt! — bleven Enke, endnu i 30aarene, med et Stykke skaaret
ud af sin Ungdom, men alligevel endnu med meget godt at se frem imod,
og en køn, ung søsterlig Veninde ved Siden, som hun næsten slet ikke kan
tænke sig, er hendes Datter. Der er i Bogen nogle Scener, hvor den
lSaarige i ubevogtet, dagligdags Drøssestemning dasker om i
Landsbyhaven, nu og da nappende et Stikkelsbær, nu og da kiggende ud paa
Vejen eller ind efter Moderen, med blot smaa lette Strejf af Stemninger,
smaa lette Flagretanker ud og ind ad Hjernen . . let kedende sig og
ubevidst længselsfuld, men helt uberørt og ubekymret endnu og fuld af
frisk Livsglæde. Og der er Scener, i hvilke Moderen og hun paa det
mest henrivende leger Søstre sammen, betror sig til hinanden, ubevidst
vækker Elskovstrang hos hinanden. Til sidst, da den unge har skaffet
sig en Kæreste, kan Moderen ikke resignere, ikke lade være at erobre
ham fra Datteren, — hun har jo nok noget ondt af hende, men hvad?
selv er hun højt i 30erne og kan ikke vente, men hendes egen kære
Helga har Livet for sig og mange smukke Bejlere i Vente. Og har hun
sin Moders Natur, kommer hun ogsaa nok over det temmelig let.
Der er i denne Menneskeskildring sat de letteste Farver op med
den fasteste Haand, og en meget maskulin og tungsindig Natur har med
Modsætningens Ironi faaet Ram paa to Kvindfolks sorgløse Kvidren og
ansvarsløse Gliden gennem Livet. Og han er saa taknemmelig for deres
intet anende Dementi af bele det vedtagne moralske Livskema, — at han
behandler de to Yum-Yum’er næsten med overbærende Forelskelse.
Endnu har vi nogle af Julelitteraturens interessanteste Bøger tilbage.
Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
