Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - E. Henrichsen: V. Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
V. Hørup
gennem Kom og Siv, der gaar en Susen gennem Skoven, Søen
koger. Det kommer maaske ogsaa af en anden Grund. Naar del
i ren praktisk Forstand gælder om at tilegne sig Hørup,
underlægge sig ham som en Studiegenstand, former hans Skikkelse sig for
ens Bevidsthed af lutter Enkeltindtryk, Øjebliksbilledér som dem,
man modtager af Naturen. Han har ikke nedlagt og sammenfattet
sine Tanker i en Bog, han har ikke proppet sig af paa Paragraffer
og Afhandlinger, og kun saare sjælden omsat de mange konkrete
Tanker til abstrakte Læresætninger. I sin Interesse for det
konkrete ligner han næsten en Digter, for ikke at sige en Kvinde. Den,
der vil studere Hørup, maa først i Erindringen tage hele Massen
af hans Bladartikler og Taler og lade alle disse Øjeblikke virke
paa sig, til den første, løse Skikkelse former sig deraf. Han, der
ikke kan lide Historikerne og Historieskrivningen, har gjort hvad
han kunde for at unddrage sig deres Behandling. Han kunde med
Søren Kierkegaard sætte „Øjeblikket" som Titel paa alt, hvad han
har frembragt.
Med dette ungdommelige, af Fantasien paavirkede Billed
forbinder sig et andet Indtryk, der mere virker paa Følelsen. Naar
jeg lægger Øret til vort offentlige Liv og hører efter de mange
Stemmer, der lyder igennem det, skelner jeg tydeligt Hørups Stemme
fra alle de andre. Ikke alene derpaa, at han er den gode Raaber
i Striden, hvis Signaler har den frejdigste Klang, men ogsaa
derpaa, at der i Klangen er en Undertone som af en bristende Streng.
Jeg kommer da til at tænke paa Einar Tampeskiælvers Ord til
Hakon Jarl: „For veg, for veg er Jarlens Bue". Jeg sigter ikke
dermed til Hørups politiske Personlighed. thi den har været sejg
og stærk som nogen Jyde, i en sjælden Grad utilbøjelig til
Eftergivenhed baade over for Modstandere og Meningsfæller. Men Hørup
har i vor Politik været den revolutionære Idealist, der „har sigtet
til et fjernt, ophøjet Maal", og den Bue, hvormed han har villet
naa dette fjerne Maal. hvad andet har den været end vor
Forfatning? Hørups Maal var intet ringere end det, at Danmark
skulde blive som et nordisk Schweitz, et Land, hvis Befolkning
afgjorde sine Sager ved Valg og Afstemninger, et demokratisk
Land, hvor Flertallet regerede, og et aabent Land, over hvis
grønne Marker ingen Fæstningsvolde ragede op. Men
Forfatningen spændte ikke saa vidt, med den kunde der kun naas
nære Maal, og den maatte bruges med Varsomhed, hvis den ikke
skulde briste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
