Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
strækkeligt hertil", og dette er da netop en af Grundene til, at
man vil slaa ind paa en ny Bane. Men dér bliver
Latinundervisningen jo endnu mindre fyldig, saa at den kun synes at kunne
faa den ene Virkning at kvæle al sund Undervisning i de andre
Fag. At dette er saa, udtales udtrykkeligt af vore
Universitetslærere i klassisk Filologi, idet de to normerede Professorer —
ligesom alle de øvrige Medlemmer af det filosofiske Fakultet med én
eneste Undtagelse — udtaler, at „der er tildelt Latin et Raaderum,
der ikke synes foreneligt med den Karakter, den ny Retning skulde
have" og derfor anbefaler, at man indskrænker Fagets Timeantal
endnu mere end Skolebestyrerne havde gjort; ja Dr. Siesbye finder
det endog „meget tilraadeligt enten slet ikke at have Latin som
Fag her ... eller højst indrømme det to ugentlige Timer".
I det hele taget har vi jo herhjemme det glædelige Fænomen,
at de Mænd, som man ifølge deres Stilling skulde vente var
Latinens selvskrevne Talsmænd, og som utvivlsomt har størst
Sagkyndighed, er de stærkeste Angribere .af Latin som Skolefag.
Professorerne Heiberg og Gertz, der er uenige om mange Ting, mødes
i skøn Enighed om at Latinen „ikke kan beholde sin dominerende
Stilling" i Skolen i Almindelighed, og i at fordømme den Rolle,
Latinen spiller og har spillet i de germanske Folks
Skoleundervisning. De, der kender den latinske Litteratur bedst og som selv
har viet en stor Del af deres Liv til at undervise i den, bruger
saa stærke Ord om dens Elendighed baade som Litteratur og
som Skolefag betragtet, at jeg ikke behøver at sige et Ord om
den. Selv Madvig er jo ikke fri for at haane dem, der endnu tror
paa Myten om den klassiske latinske Litteraturs Dejlighed.
Der maa vel altsaa være andre vægtige Grunde til at lære
Latin, siden man vil beholde Faget til Trods for Litteraturens
Tarvelighed. Ja, siges der, „vi kan ikke røre os i vor (egen) ældre
Litteratur ... uden at støde paa Citater og Hentydninger, der kun
er forstaaelige for den, der kan Latin (Holbergs Erasmus
Montanus er i det Stykke meget ufolkeligt)". Dette Eksempel var
maaske ikke saa heldigt valgt af Professor Heiberg, for det
Holberg tager paa Kornet i begge Hovedskikkelserne dér, er jo al den
Unatur, Opblæsthed og Humbug, der til Skade for sand
videnskabelig Aand trivedes netop i Kraft af Latinherrevældet. Naar en
stor Digter med hvas Satire forfølger noget slet, skal vi dog ikke
beholde det slette blot for at gøre Satiren bedre forstaaelig. — Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
