Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - C. M. Duvantier: Statsfunktionærernes Organisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
734
Statsfunktionærernes Organisation
tionær at fratræde sin Stilling, maa han indsende Ansøgning derom,
og indtil Kongen eller Administrationen har bevilget ham denne,
er han arbejdspligtig. Det er muligt, at dette Forhold har sine
Mangler; men det er i hvert Fald i sin Helhed hensigtsmæssigt; thi
det er en Garanti for, at Statens Arbejde til enhver Tid udføres.
Forholdet er saa almindelig erkendt, at der næppe nogen Sinde
inden for Statsfunktionærernes Kreds, eller blot inden for en enkelt
Etat, vil kunne opnaas Enighed om at foretage en Masseopsigelse,
og hvis ikke denne i det mindste fik Flertallet for sig, vilde den
være resultatløs. Men der er desuden andre Omstændigheder, som
noget nær umuliggør en Strejkes Etablering.
I første Række er der de økonomiske Betænkeligheder, som
vil opstaa hos de ubemidlede Funktionærer, altid de ivrigste for
en Lønforbedring. Statsfunktionærerne lønnes maanedsvis forud,
og et stort Antal af dem vilde derfor ved en Strejkes Udbrud — den
maatte altid tage sin Begyndelse ved en Maaneds Slutning — staa
ganske uden Eksistensmidler og derfor betænke sig stærkt paa
at gaa med til en Arbejdsstandsning. Endvidere er en Strejke
udelukket, fordi Statsfunktionærernes højeste overordnede,
Ministeren, ikke paa egen Haand kan tage nogen som helst
Bestemmelse om en Forhøjelse af Lønningerne, idet disse er bestemte ved
Lønningslove, vedtagne af begge Rigsdagens Ting og stadfæstede
af Kongen. Rigsdagen maatte sammenkaldes eller, hvis den var
samlet, afbryde sit Arbejde for at behandle Funktionærernes
Fordringer, hvilket sikkert vilde blive misbilliget af alle Partier.
Adskilligt mere kunde anføres imod Sandsynligheden af en Strejke;
men af ovenstaaende vil formentlig allerede fremgaa, at den
konservative Presses Angst for, at en Centralorganisation af
Statsfunk-tionærforeninger skal anvende de socialdemokratiske Fagforeningers
Virkemidler, er blot og bar Spøgelsefrygt. Det er kun lidet
overbevisende idelig at paadutte en Organisation Forsætter, som denne
bestemt fralægger sig, og imod hvis Udførelse alle Omstændigheder taler.
Hvilket Formaal stiller da en saadan Centralorganisation sig?
Den skal i første Række søge gennemført en Lønforbedring,
dernæst værne om Funktionærernes statsborgerlige Rettigheder, i øvrigt
tage Affære i alle Tilfælde, hvor en Ændring af bestaaende Forhold
er ønskelig. Den kunde f. Eks. virke for en aarlig Ferie, som
uden Udgift -for den ferierende kun er de færresté Statsfunktionærer
tildelt, for billige og ensartede Kautions- og Pensionsforhold, for
Livs-, Ulykkes- og Sygeforsikring, for Uniformsgodtgørelse for over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
