- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
834

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - O. C. Molbech: Teaterliv i Trediverne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

834

Teaterliv i Trediverne 834

Nu kan, hvad der er skeet, ikke blive ugiort. Min Hensigt er
derfor ingen anden, end for Deres egen Velfærds Skyld at bede Dem
overlægge det Skridt De vil giøre, i at træde ud af en Stilling, hvori De
som mimisk Konstnerinde har erhvervet Dem saa megen Yndest og et
saa vel fortient Bifald, og hvori De vil være i Stand til, for Deres hele
Liv at sikkre Dem en uafhængig Stilling. Jeg behøver ikke at sige Dem,
hvad De selv bedst maa føie, at De heri, og i at forlade den
Konst-bane, hvortil De fra Barn af har dannet Dem, vil tabe megel; men jeg
vil bede Dem erindre, hvad jeg her forudsiger Dem, at De engang, og
maaske snart, vil angre at have forladt denne Bane. Jeg vil tilføie,
hvad der kun er Sandhed, at det vil giøre mig ondt, om Theatret
skulde miste en Konstnerinde, der alt har præsteret saa meget, og hvis
Udførelse af den Rolle, hvori jeg første Gang saae Dem paa Scenen,
upaatvivlelig fuldkommen fortiener enhver Berømmelse, man har givet den.
Allerede da jeg første Gang saae Søvngængersken, overdrog jeg skriftlig
Dansedirecteuren at bevidne Dem, hvormeget jeg erkiendte Deres Fortieneste
af denne Ballet. Har ban giort det, saa vil De allerede for et Aar
siden have erfaret, at jeg interesserede mig for Dem som Konstnerinde,
og at jeg ikke mindre hos Dem, end i ethvert andet Tilfælde, vil lade
Fortieneste vederfares sin Ret.

Jeg har nu kun dette at tilføie, at jeg tør forsikkre Dem om, der
kun behøves det første Skridt af Eftergivenhed og Føielighed fra Deres
Side for at bringe Hs. Exe. Theaterchefen til aldeles at glemme det
Forbigangne. Jeg tør endvidere paa min egen Haand forsikkre Dem
om, at naar De alene giør delte Skridt ved igien at melde Dem til
Tieneste, skal De, om De ønsker det, endog i et Par Maaneder kunne
blive ganske fritaget for at fremtræde paa Scenen. 1 Deres Forhold til
den Mand, over hvis Handlemaade imod Dem De troer at have Grund
til at beklage Dem, kan jeg ikke umiddelbart blande mig, men skal for
min Deel aldrig negte Dem Forsvar, hvor De har virkelig Grund til
Klage; uden at jeg derfor vil dølge for Dem, hvad De selv bedst maa
indsee, at De i Deres egen Handlemaade, i Deres Kiøns Rettighed og i
trolig Opfyldelse af det, som Deres Stilling til en Mand, der foruden al
staae ved Siden af Dem, tillige er Dem foresat, udkræver, vil finde Deres
bedste Forsvar. Med Hensyn til Deres Fremtids Stilling tør jeg
endelig love Dem, at enhver billig Fordring, som De kan have paa
Forbedring i Deres Vilkaar skal i mig finde en Talsmand, ligesom De stedse
hos hele Directionen vil møde al Villighed til at opfylde Deres Ønsker,
som De kan have Krav paa og Omstændighederne giøre mulig.

Ved at sige Dem hvad dette Brev indeholder, troer jeg at have
opfyldt en Pligt, der i Følge min Embedsstilling paaligger mig, saavel imod
Theatret som imod Dem selv. Det staar til Dem, om De vil lade mine
Ord have nogen Indflydelse paa Deres Stemning og Deres Beslutninger.
Er De uforanderlig fast i det, at forlade Theatret, kan jeg ikke mere
end sige Dem, at detle vil være mig meget ukiært, og at jeg da blot.
med personlig Deltagelse i Deres Skiebne, vil ønske Dem, at De aldrig
maa komme til at lide for meget under en Overilelse, hvorved De taber
saa meget.

C. Molbeck.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free