Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - A. Friis: Kr. Erslevs Fortolkning af Arvehyldingsakterne af 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
929 Arvehyldiiigsakterne af 1721
vil netop derfor være af overordentlig stor Vigtighed, om man kunde
slaa ogsaa den anden Side af Sagen fast eller i alt Fald paapege,
hvorledes den kongelige Dels statsretlige Forhold virkelig var før 1721.
Erslev gaar ogsaa ind paa dette Spørgsmaal. Først fjerner han det eneste
positive Bevis, man hidtil har kunnet give for, at Frederik IV skulde
have anset Kongedelen for før 1721 afreven fra Kronen og under
Mandsliniens Arveret, og endvidere paaviser han, at det kan spores, at man
baade under Frederik III mellem 1660—70 og under Christian V og
under Frederik IV før 1721 har ment, at Kongelovens Arvefølge gjaldt
i Kongedelen, og at denne var knyttet til Danmarks Krone. Jeg vil blot
derom i Forbigaaende bemærke, at jeg ikke kan lægge samme Vægt som
Forfatteren paa en hertil sigtende Udtalelse af en brandenburgsk Gesandt
i 1684; er Udtrykkene i Statsakter og officielle Dokumenter fra den Tid
ofte tilfældige, saa er de det om muligt endnu mere i
Gesandtskabsindbe-retninger, og man kan kun fæste sig meget lidt derved. Hvad
overhovedet Christian V’s Politik angaar, da er der dog, hvad Erslev ej heller
fordølger, adskilligt, der taler i modsat Retning. Men bortset herfra vil
det vistnok undre adskillige Læsere, at Forf. ikke paapeger en eneste
Stats-akt, der giver det uomtvisteligt og iøjnefaldende Retsgrundlag for
Frederik IV’s Opfattelse 1721. Det skal ikke bebrejdes Erslev, at han ikke
nævner en saadan Akt; thi, hvad der ogsaa fremgaar af hans Fremstilling,
en saadan findes nemlig ikke. Vi er her ved et Punkt, hvor det
for moderne Læsere er svært at sætte sig ind i hin Tids Tankegang,
og forstaa den mærkelig praktiske, efter vor Opfattelse lidet forsigtige
eller omhyggelige Maade, hvorpaa sligt behandles; det svarer ganske til,
hvad der ses ved Akternes Udarbejdelse 1721. Man skulde dog tro, at
man efter Suverænitetens Indførelse eller efter Kongelovens Udstedelse
maatte have foretaget en officiel Tilkendegivelse af, hvorledes
Kongedelens Stilling nu blev. Man gjorde det imidlertid ikke; at man har
tænkt paa Spørgsmaalet 1660 kan tilfældig paavises, men man foretog sig
intet. Erslev giver en særdeles god Forklaring heraf, hvortil jeg skal
nøjes med at henvise, og man kan forstaa, at Frederik IV kan have
betragtet det hele som en aldeles selvfølgelig Sag, rimeligvis alene af
Hensyn til Kongelovens Artikel 19, der netop under Forhandlinger før
Arvehyldingen 1721 fremdroges af den statsretlærde Holstener Breitenau,
en Mand, der var særlig stemt for at bevare Slesvigs udprægede
Særstilling. Men i høj Grad uheldigt er det, at man ikke klart saa de
Vanskeligheder, dette kunde volde; intet havde jo været lettere for
Frederik IV, der 1721 faktisk kunde stifie al den nye Ret med Slesvig,
som han vilde, end i Akterne udtrykkelig at fremhæve det Punkt, man
nu gik stiltiende hen over, og sige, at han indlemmede Hertugdelen i
Kongedelen og tog Ed af de ny Undersaatter paa Kongeloven, fordi
Kongedelen i Kraft af Kongelovens Art. 19, eller hvad han ellers vilde
paaberaabe sig, laa under Kongeloven. Hermed havde alt været klaret.
Jeg kan ikke ve! tro, at Frederik IV’s Undladelse heraf er afgørende,
men man maa være paa det rene med, at her er det Punkt, hvorpaa
et eventuelt fremtidigt Angreb paa Paastanden om, at hele Slesvig efter
1721 laa under Kongelovens Arvefølge, vil blive rettet. Man bør da,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
