Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Niels Møller: Belejringen i Peking
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962
Belejringen i Peking 962
sandterne søgte at vinde Tid og holde Vaabenhvilen gaaende.
Kineserne prøvede ved forskellige Kunstgreb at overliste
Europæerne og faa Tag i dem. Først fandt de, at det var ønskeligt, om
de fremmede Soldater rømmede Tartarmuren, hvor de gik og skød
og forulempede Kineserne. Da det høflig var afslaaet, tog de den
gamle Plan op, at Europæerne skulde gaa til Tientsien: det
kinesiske Folk var "saa rasende, at det ikke vilde nøjes med mindre
end Legationernes Ødelæggelse; derfor maatte de fremmede straks
tage bort eller selv bære Ansvaret for Følgerne. Gesandterne
kastede Ansvaret tilbage paa den kinesiske Regering og spurgte,
hvorledes den kunde beskytte dem paa Vejen til Tientsien, naar
den ikke kunde i Peking. Efter et lille Intermezzo med heftig
Riffelild mod Nord og Vest, sendte Kineserne et Brev, hvori de
forsikrede, at „de aldrig fra først til sidst havde forsømt at
beskytte Legationerne", men af Frygt for de mange slette Personer
og for at sikre Gesandterne havde de ønsket, at disse for en Tid
vilde forlade Byen. Brevskriverne udviklede derefter velbehageligt,
at der var Forskel paa at beskytte de fremmede i Peking og paa
Vejen lil Tientsin. For det ene var vedvarende og det andet kun
midlertidigt. Samme Dag havde Kineserne et andet Forslag:
Gesandterne burde „for at dæmpe Ængstelse" telegrafere hjem, at
deres Familier havde det godt, men der maatte ikke tales om
militære Sager, og der skulde staa, at alt var vel. Det vilde jo
have været et rart Telegram at stikke de fremmede Regeringer
ud. Gesandterne svarede imidlertid ganske alvorlig, at de umulig
kunde telegrafere, at deres Familier havde det godt, da Kvindernes
og Børnenes Helbred selvfølgelig havde lidt under den lange
Belejring. Saa blev Regeringen ivrig efter at befri Legationerne for
de kristne Kinesere: da der var saa mange og det kneb med
Plads, maatte de være meget generende i det varme Vejr; nu var
Folkestemningen rolig, saa de kristne kunde godt sendes ud for
at passe deres Hverv. Gesandterne fandt det ikke Umagen værd
at spørge de kristne, om de havde Lyst at gaa ud og lade sig
myrde; det venlige Forslag blev ikke besvaret.
Den menige Befolkning i Legationerne var i disse rolige Dage
mest optaget af at tænke paa, hvornaar Hjælpen kunde komme.
Man syntes, det varede lovlig længe. Det begyndte nu ogsaa at
svinde stærkt i Hestene, og der blev givet Ordre om, at enhver
skulde indberette til Hovedkvarteret, hvad Fødemidler han havde, saa
man kunde snart vente at komme paa indskrænket Belejringskost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
