Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Georg Brandes
og Systematik var de æstetiske Indtryk grebne i Flugten med en
Friskhed og Finhed og meddeltes Læserne med en Umiddelbarhed
og et kunstnerisk Liv, som virkede lige saa indtagende som
befrugtende. Selv om nu til Dags denne blændende og charmerende
Feuille-tonstil synes noget Janinsk og Goldschmidtsk, forstaar man. at en
J. P. Jacobsen eller Strindberg, som de har fortalt, kunde inspireres
af denne Kritiks sprudlende Ungdom. Meget rettroende var det’vel,
naar „Adam Homo" dadledes for altfor stor Realisme ogfor, at
„Totalbilledet ikke var skønt, ikke komisk, ikke tragisk og heller ikke
falder under nogen æstetisk Mellemkategori," men var „hæsligt,
frastødende, modbydeligt og smerteligt." Eller naar det siges om
„Kærlighedens Komedie", at den til sin Ulykke undertiden bringer
„De Uadskillelige", i Erindring, om „Brand", at „Grundtanken som
poetisk Idé mangler Retfærdiggørelse", og naar Ibsen formanes til
at forlade det Spor, han er slaaet ind paa med sine polemiske
Dramer, med „Brand" og „Per Gynt". Men alligevel er der i
Aversionen mod den mørke, norske Moralrigorisme (ligesom mod den
barnlig religiøse Bjørnsonske Novelle) ikke saa lidt af en tidlig
aarvaagen Væren paa Post mod al Naturfjendtlighed. Og naar der
baade over for „Adam Homo" og „Per Gynt" iltert protesteres mod
deres „Besudlen" og „Æreskænden" af Menneskenaturen, saa føler
man ogsaa heri den Tro paa Livet og Menneskenaturen, som
dybest inde altid har baaret Brandes’ Handlemod frem og trods alt
aldrig har kunnet udryddes af ham.
En Idé at tjene, en Sag at kæmpe for — i Længslen herefter
mødtes hos den unge Brandes baade Hengivenhedstrangen og
Stridslysten. Om Vaabenbrag og offervillig Bløden paa Prøvens
Dag, om at „staa for en Skranke, hvor Ærens Fane flammer," at
staa Vagt om en Fane og som ung modtage Ridderslaget paa
Valpladsen, at være en Novice i den kæmpende Kirke, — derom
handler hans Ungdomsdigte. Da han senere i sit Liv skrev om
George Sand, hvordan hun „søgte for sin Ungdom en Fane, der
bares af Mænd med store tapre Hjerter, for at kæmpe under den",
og hvordan „hendes Attraa var at turde røre Trommen som
Regimentets Datter", saa kunde han tænke paa sin egen Ungdom. Han
kunde selv have skrevet dengang som hun: „Har nogen Brug for
mit Liv i Nutid og Fremtid? Hvis I blot vil love mig at stille mig
i en Idés Tjeneste, er jeg villig til at lyde Eders Bud".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
