- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 19 (1902) /
124

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Georg Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

Georg Brandes

Grænser — beror paa, at han kommer fra Livet til Bøgerne og
gennem Bøgerne søger tilbage til Livet.

Al Videnskab, Kunst og Digtning er jo vokset frem af det
praktiske Livs Behov og søger til sidst tilbage til Livets Fremme.
Men Livsøkonomien fordrer, at Digteren, Kunstneren og
Videnskabsmanden, netop for at kunne arbejde bedst i Livets Tjeneste,
til en vis Grad skal holde ud af Bevidstheden dette Forhold til
Livet som deres Gernings første Aarsag og sidste Maal. Tages der
direkte Sigte paa Livet, digtes og forskes der slet, men alligevel:
leder ikke halvbevidst et Livsinstinkt Videnskaben, bliver den til
Byzantisme og Digtningen i tilsvarende Fald til blot tom
Under-holdningsleg. Ligesom Brandes’ store Krav til Litteraturen har været
Tilknytningen til Livet, saaledes er hans egen litterærhistoriske
Forskning, i sine Fortrin og sine Mangler, bestemt ved dens langt
inderligere Udspring fra Livet og Sigte paa Livet end den
almindelige Litteraturforsknings.

Det er jo et blegt, blodløst Skyggerige, vi kommer til, naar
vi fordyber os i Digterværkernes eller de historiske Dokumenters
Sort-paa-Hvidt. Ordene samler sig om os som Skyggerne fra Hades
omkring Odysseus og forlanger varmt, levende Blod at drikke for
at faa Farve paa Kind og Liv i Lemmerne. Den stille Forsker,
der aldrig har levet et Liv for egen Regning, hvad har han at
give Blod og Farve af til det, han læser? Den, som ikke har levet
sin egen Tids Liv med, hvor kan han forstaa andre Tider? Den,
som ikke selv har været Digter, ikke omgaaedes Digtere, ikke været
meddelagtig i Digtnings Opstaaen, ikke nogen Sinde virket med: i en
historisk Aktion — hvor skal han kunne leve sig ind i alle slige
Fænomener? Men alt dette har Brandes gjort.

Hans personlige Liv, mærkes det, har været rigt bevæget,
fyldt af de Passioner, som skaber Romaner og Dramaer i et
Menneskeliv, og som Alverdens Dramer og Romaner opererer med.
Fra en Rigdom af personlige Bekendtskaber og en uhyre vidtstrakt
Brevveksling er hans Erindring befolket med et Mylder af Ansigter
og Stemmer, og hans Fantasi tumler altid med talrige Anekdoter,
Livstilfælde, Sjælshistorier. Et sjælden omtumlet offentligt Liv har
endvidere hans Forfatterskab udgjort: Kampen, han har kæmpet
om Magt og Ære og om sine Ideer, den Modstand og Forfølgelse,
der er mødt ham, den Tilslutning og de Sejre, han har vundet,
Hadets og Begejstringens Bølger, der overalt har slaaet sammen om
hans Færd, — hvilke rige og stærke Oplevelser, hvilke Passioner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1902/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free