Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Parelius: Hun var hvid! Skitse fra St. Croix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var hvid!
147
Nede i den anden Ende af Gaden — helt nede ved
Søndags-torvet — staar Skaren pakket sammen som en Mur.
Dér er Huset, hvor de gik op — først var de inde i Shoppen,
Shoppen, som, uden at man vidste hvorfor, havde været skoddet
til hele Morgenen — men lidt efter kom de ud igen, laasede
Døren til efter sig og gik op ad Trappen til Lejligheden ovenover
— til Bergs — hvad kunde der dog være sket!
Shoppen benyttedes af en velstaaende Negerkøbmand Marco,
men Bergs, der ejede Huset, var hvide Folk.
Denne Mr. Bergs Fader var i sin Tid kommen ud som Soldat,
var, da hans Tid som Militær var udløben, bleven Kontorist, og
var endelig — sligt skete i de Tider — endt som velhavende Købmand.
Han havde i sine unge Dage hørt med til det gode Selskab
og havde som alle andre i den Tid slaaet stort paa det. Flere
Aars glimrende Høst og store Sukkerpriser havde gjort Folk
overmodige.
Da det begyndte at gaa ned ad Bakke, var det svært at slaa
af. Man troede Miseren var midlertidig — at det blot gjaldt om
at komme over Øjeblikkets Forlegenheder, saa vilde alt nok blive
all right igen.
Men nu kom der lige saa mange tørre, daarlige Aar, som der
havde været regnfulde; selv om man havde haft en Josef, havde
man ikke lyttet til hans Raad.
Da det kneb for Berg, rejste han til Staterne — man troede
endnu dengang at Amerika var Slaraffenlandet — men godt et
Aar efter kom Berg tilbage; han havde giftet sig med en
Amerikanerinde og havde hende og en spæd lille Pige med.
Han flyttede ind i Huset i Compagnistreet — den eneste af
sine Ejendomme han endnu havde tilbage — laante paa det saa
længe nogen vilde laane ham og levede ellers, saa vidt .man
vidste, af det han fik i Leje for Butikken.
I de første Aar af sin Ægtestand gik han undertiden med sin
Kone og Datter paa Værftet om Søndagen, naar Militærmusikken
spillede, og alle Folk havde deres fine Klæder paa.
Saa havde „Amerikanerinden", som Folk blev ved at kalde
hende, altid en brun Fløjls Kjole paa og stærkt røde Kinder. Til
sidst var Fløjlet ikke saa „friskt" som det havde været, og saa
holdt Søndagsturene op. Saa’ man et Glimt af Amerikanerinden
ved Vinduet, saa’ hun bleg og lidende ud.
Den lille Pige legede i Gaarden med hvem hun kunde faa fat paa.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
