Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Sprogrøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Sprogrøgt
meste Forgængere, kan vel bedst udtrykkes i Overensstemmelse
med hans Bogs Titel saaledes, at de andre var Sprogrensere, han
derimod er Sprogavler. De saa’ sig vrede paa en Del hidtil brugte
Ord; Had til det fremmede var den vigtigste Drivfjer, naturligvis
parret med Kærlighed til det hjemlige eller nordiske.
Fremmedordenes Afskaffelse var Løsenet; for hvert udenlandsk Ord, de
fjernede, opstod der et Hul, som de maatte stoppe paa bedste
Maade. I Midlerne, som de greb til for at udfylde de fortrængte
Ords Plads, var de indbyrdes ret forskellige; medens Selmer som
oftest straks skred til Nydannelser, tit tunge, smagløse, alenlange
Ord, frembragte ved Sammensætninger eller ved Afledninger med
de mest gængse slæbende Endelser, og næsten altid Ord, paa hvilke
man kunde lugte deres Bestemmelse som Oversættelser eller
Omskrivninger af Fremmedord, søgte Knudsen især til den Rigdom af
korte, fyndige, djærve Ord, som findes i Oldnordisk og nynorske
Almuesmaal, men undgik saa ikke den Fare der ligger i, at disse
Klippeord for en stor Del stod lige saa stejlt utilgængelige for
mange af hans Landsmænd, (for ikke at tale om os Danske) som
om han havde skabt dem paa bar Bund eller laant dem fra
kinesisk. Hans Dahl gik støt og sindigt en Vej midt mellem begge
disse Yderligheder; i Teorien yndede han korte Ord fra
Bygde-maalene, men hans danske Forsigtighed og Frygt for det ukendte
førte tit til, at han i sin Praksis nøjedes med de flade,
kedsommelige prosaiske Omskrivningsord. Vilkaarlige Nydannelser er han
lige saa stærkt imod som Knudsen; dem kan man allerhøjest gribe
til som yderste Nødhjælp. Størst Fortjeneste har han ved
samvittighedsfuldt at optegne alle de af andre brugte „danske" Ord
og ved varmt at lægge et Ord ind for deres videre Udbredelse.
Per Sprogvild derimod gaär ikke i første Linie ud paa at
rense Sprogets Augiasstald for det fremmede; han vil en rationel
Sprogdrift, hvor man uden ængstelig Sky for det nye og
afstikkende udnytter Sprogets Rigdomskilder, selv de dybest liggende,,
for at faa saa mange, saa gode og saa udtryksfulde Ord ind i
Sproget som muligt. Hvert nyt Ord, hver ny Dannelse, som
undslipper f. Eks. et Barn eller en Almuesmand, skal man være glad
for, i Fald det virkelig udtrykker noget paa en heldig Maade; man
skal derfor ikke forfølge et Ord, som „en Forælder" (Ental til
Forældre) med Haan, men tværtimod godtage det1). Men den ube-
*) Som faktisk er sket inden for Skolekrese; derfra har jeg selv taget det
op i min „Sprogundervisning".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
