Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315 Arne Garborgs religiøse Forfatterskab
afgrunde. Saa støder det mod stranden og knuses sønder i hvid fos,
med dunk og døn, døende hen i dumpt dunder.
Og fra den låve sandstranden høier sig et armt, graat land med
lyngbrune bakker og blege myrer, afstængt mod øst af et langt lavt fjeldgjærde.
Her suser vinden nat og dag, graaveiret ligger over vidden, hvor haren
rømmer fra sten til sten og vildfuglen ligger i bortgjemte reder og blinker
og blunder.
Over det hele spænder sig himlen vid og graa, fra fjeld til hav,
saa vidt en ser, det eneste lyse over tilværelsen. Den har en for øie,
hvor en gaar.
Her og der op efter bakker og hauger kryber låve hus sammen i
smaa klynger som søgende ly; i den tætte luft blir de halvt borte, hyller
sig i torvrøg og havdis som i en drøm; stængte og stille ligger de
bortover vidderne som tussegaarde. Rundt husene skimter frem blege grønne
flækker af ager og eng som øer i lyngvidden; hver bid og hver lap er
afstængt og indhegnet med stengjerder i lange røser.
Paa disse bor folket.
Det er et sterkt, tungt folk, som graver sig gjennem livet med
grub-ling og slid, pusler med jorden og gransker skrifter, piner korn af auren
og haab af sine drømme, tror paa skillingen og trøster sig til Gud.
II
Bonden og Religionen!
Bonden er et socialt bestemt Væsen — bestemt afgrænset paa
den ene Side mod Fanten, som bor i Hytten derborte paa Vejen
og vandrer sin Vej, naar Blodet bliver uroligt, — og paa den anden
Side mod Lensmanden paa Aase, mod Kaksen, der „røiker cigar
og drikk Bajas-øl". Han er bunden til Gaarden, Fars og Farfars
Gaard. bunden dertil i stridt Arbejde Aar ud, Aar ind, bunden i Haab
for hver nyt Jordstykke, han bryder op, og i Haab over alle Haab,
naar han ser paa Gutten sin, der engang skal tage Gaarden i Arv.
Som en Konge raader han over Kone og Barn og Tjenere; hans Vilje
er deres Lov; og Ansvaret ligger paa ham, for at de er skikkelige
og arter sig vel, og at alt er, som det skal, mellem dem. Denne
Verden er hans, og den er vel afgrænset med Gærder og Stenroser.
Og til en saadan Bonde kommer saa den religiøse Vækkelse.
Den stiller ham, ham alene, med ét Ansigt til Ansigt med Gud. Han
skal helt tilhøre Gud; hans Hjerte faar ikke hænge ved noget i
Verden. Han skal ikke sørge for den Dag i Morgen, men have
ubetinget Tillid til Guds. Forsyn. Han skal aabne sit Hjerte og sit
Hus for alle fattige, give alle Mennesker det, de trænger.
Religionen er den absolutte Individualisme; og saa maa den
opløse alle Baand, og dermed undergrave hele denne Bondens vel
afgrænsede Tilværelse. I denne Konflikt gaar Enok Haave til Grunde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
