Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jul. Wulff: Den engelske Toldpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den engelske Toldpolitik
417
lænderne at fejre Kroningen som en storslaaet Fredsfest og engelsk
Broderskabsfest.
Paa den anden Side er Sammenslutningen i sig selv en højst
vanskelig Ting at ordne. Det drejer sig jo om, hvad der skal
ydes Kolonierne til Gengæld for deres Indrømmelser til England.
En saadan Gengæld venter og forlanger Kolonierne; Kanada har
kun ment at skyde den hurtigste Genvej til Maalet ved at begynde
med at tilstaa England Fordele uden Gengæld. Vanskeligheden
ved dette Spørgsmaal ligger maaske næppe saa meget i engelsk
Utilbøjelighed til at indføre Told for Koloniernes Skyld som hos
Kolonierne selv. Opgive deres Toldsatser — modtage engelske Varer
frit og til Gengæld faa fri Indførsel i England (hvor Udlandets Varer
saa skulde belægges med Told) — er dem af finansielle Grunde
umuligt ; og deres Klima og Produktion. er saa forskellig (man tænke
paa det tropiske Ostindien og Vestindien paa den ene Side,
Australien og det nordiske Kanada paa den anden), at det vil blive
yderlig vanskeligt at udfinde en Ordning, der kan tilfredsstille dem alle.
Heri — og næppe i nogen som helst doktrinær-frihandlerisk
Utilbøjelighed til at gøre Kolonierne Indrømmelser — ligger vort
Landbrugs Chance for at faa en ikke for kort Frist til at afpasse
sig efter de Forandringer, som kommer. I saa Henseende gør vi
bedst i at mærke os, hvad den kendte og fremragende
Frihandelsmand R. G i ff en for kort Tid siden (2. April) skrev i „Times":
„For at binde Kolonierne politisk til os, kan vi godt være villige
til at finde os i noget, som vi anser for økonomisk ufordelagtigt, ligesom
vi til Gengæld kan vente af Kolonierne, at de vil være villige til af
politiske Grunde at finde sig i noget af det, som de anser for uheldige
Sider ved Frihandel. Men at afvige fra Frihandelens Praksis af
højere politiske Grunde, er ikke det samme som at opgive Frihandelens
Principper, hvis vi selv véd, hvad vi gør. Statshensyn staar ikke
under, men over økonomiske Læresætninger; det er en Fejl
af nogle Frihandelsmænd, at de har villet gøre det modsatte gældende."
Saaledes lyder dpn nøgterne, praktiske Betragtning, der i den
store Rigsforbundstanke i stigende Omfang bringer Frihandelsmænd
og Beskyttelsesmænd til at følge samme Vej, blot med en lidt
forskellig Motivering.
Jul. Wulff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
