Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Ungdomsdigte - Aftenvandring i Skoven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsdigte
AFTENVANDRING I SKOVEN
Det er for lyst, det er for lyst
Hvor Maanen skinner ned, —
Mit Hjerte blier saa gjennemgyst
Af denne Nattens Fred;
Fra hver en Blomst, fra hvert et Blad
Staaer Aftenduggens Perlerad
Og dirrer for mit Blik! —
Det er for lyst, det er for lyst
Ved Kildebredden her! —
Se! Voven glider altfor tyst
Og Stjernens Billed er
I vaade Dyb, saa tykkes mig,
En sorgindhyllet Glemmigej,
Et Øje klædt i Graad.
Derinde, fjernest imod Nord,
Hvor Granen staaer saa mørk,
Hvor Huldren dybt i Fjeldet boer
(Du kalder det maaske en Ørk),
Der ejer jeg et Yndlingssted,
Did vil jeg rette mine Fjed,
Der er min Helligdom!
Seer du, hvor Fjeldets stejle Top
I Skyer hylles ind; —
Et høstligt Uvejr trækker op,
Alt blæser Nattens Vind! —
— O, skønt; — som af et Aandepust
Jeg føler mig af Storm ombrust
At fare gjennem Nat!–
Afsted, afsted, dybt ind i Skov!
O, længer frem endnu,
Til Sjælen ganske blier et Rov
For denne vilde Gru, —
Til Nattens Aander fast du troer
At følge dine rappe Spor
Hvor let du iler end! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
