Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Knud Sjællandsfar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
169
Medfølelse med alt levende, eller den modne og svulmende
Sommerlykke og Sommerhvile i Ewalds Rungsteddigt. Han griber
den høstlige Hjemlængsel i Grundtvigs Kirkeklokkes sangløse
Bedeslag eller den frysende Vinterensomhed i Brorsons „Her vil ties".
Tolkningen af det sidste er især baaret af den fineste poetiske
Medfølelse, saaledes hvor Forf. taler om Gentagelserne i Digtet,
der lyder som om den gamle Mand „ledte sig frem til en Klang,
han før havde kendt, men nu har ondt ved at finde", eller i
Udlægningen af „Turteldue, kom at skue". Jeg er nær ved at synes,
at dette Afsnit er det bedste i Bogen. Staffeldts „Aftenhøjtid" er
nok det af Digtene, Forf. har faaet mindst ud af, men Grunden
er rimeligvis, at der ikke var mere at faa. — Man har ligeledes
Gavn og Glæde af at følge Forf., naar han drager andre Digte
frem til Oplysning og Sammenligning. Han fremhæver saaledes
meget træffende Modsætningen mellem den objektive Aftenro i
Goethes „Ueber allen Gipfeln* og den Aftenfred, der besynges i de
fleste Aftensange fra Alkman til Ingemann, den, der ogsaa er
Emnet for Goethes „Wandrers Nachtlied". Alkmans berømte
Fragment burde dog maaske snarest regnes for ensartet med „Ueber
allen Gipfeln", — hvis det overhovedet giver en Aftenstemning og
ikke et Billede af Naturens Vintersøvn, som nogle har ment. Der
er ogsaa et klart og fint Syn i Jævnførelsen af Drachmanns
„Spadseretur" med Stubs Vise. I det hele har Forf. af fulde
Hænder strøet alskens morsomme og lærerige Oplysninger ud over
sit Skrift. En og anden Gang kan man fristes til Indsigelser, som
naar han finder, at der er noget særlig nordisk ved Alderdommen.
Ældefølelsen findes dog kraftig nok udtalt i sydlandsk Litteratur
som i en af Korsangene i „Oidipus i Kolonos", og Isokrates har
ikke været ukendt med den frysende Alderdom, men han var nu
ogsaa saa grumme gammel*). Derimod har sikkert de nordiske
Folk haft mere Sans for at skildre Alderdommen legemlig.
Forf. er født i en sjællandsk Præstegaard og fornægter
ikke sit Udspring. Allerede Bogens Titel: Betragtninger minder
om Mynster. Og dens Indhold er en Slags Prækener, hvor
Digtene er Teksten, der forklares og oplyses og anvendes til
Opbyggelse. Grundtanken er religiøs. Forf. spørger, hvorledes En, der
er vokset fra den kristne Dogmatik og staar paa Udviklingslærens
Grund, kan faa sin religiøse Trang og Følelse mættet, hvorledes
*) ovTo ro yijpag idri Svdctpeörov r.ai iiixooAdyov xai iitiiitiiioioov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
