- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
275

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frantz Pio: Kommunesocialisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kommune-.ocialisine

275

hamske Vandværker drives paa den ejendommelige Maade, at
Betaling for Vand til almindeligt Husholdningsbrug opkræves som et
Tillæg til Arealskatten og altsaa udredes af Huslejen, medens der
kun kræves særlig Betaling for Vand til ekstraordinært Forbrug f.
Eks. til Næringsdrift, Vandklosetter, Badeindretninger og dsl. Naar
alle Vandvæsenets forskellige Indtægtsposter sammentælles,
forvandler det Underskud, hvormed dette .Væsen" figurerer paa
Budgettet, sig i Virkeligheden til et lille Overskud.

Giver den kommunale Produktion Overskud, er det virkelige
Forhold det, at man lægger en Skat paa de paagældende Varer,
saa stor som netop Overskuddets Beløb; Spørgsmaalet om
Produktionen bør drives med Overskud reducerer sig derfor til, om man
-anser Gas, Elektricitet, Slagtning og Sporvejskørsel for heldige
Beskatningsobjekter.

At kalde Overskuddet af en kommunal Virksomhed for Profit
er en Sprogforvirring, der skyldes vor kapitalistiske Tidsalders
Tilbøjelighed til at se Kapitalisme i alt, navnlig til at opfatte Ståt og
Kommune som Aktieselskaber i stor Stil. Vi møder Reminiscenser
af denne skæve Opfattelse paa de forskelligste Felter; det er den,
der ligger bag ved Teorien om, at Borgernes kommunale Valgret
skal afpasses efter deres Skatter, ligesom Aktionærernes Stemmer
afpasses efter deres Aktier; det er atter samme Synspunkt, der
gaar igen i den gængse Sætning, at en Koloni bør sælges, naar
den giver Underskud, ligesom Aktieselskabs-Filialen maa likvidere,
naar den ikke betaler sig.

At tale om Profit ved statlige eller kommunale Virksomheder,
er i Virkeligheden lige saa meningsløst, som det er at tale om det
ved kooperative Foretagender. Ingen Forretningsmand vil være i
Tvivl om, at .Overskuddet" ved et gensidigt Forsikringsselskab
intet har med Profit at skaffe, men kun er en af Medlemmerne
opsparet Kapital; endnu mindre vil nogen være i Tvivl om, at den
forøgede Indtægt, Staten har forskaffet sig gennem Portoforhøjelsen,
ikke er Profit, men ganske simpelt en Skat paa Brevforsendelser.
Paa ganske samme Maade er det med de kommuuale Virksomheder.
Ligesom Overgangen fra privat til kommunal Drift har fundet Sted
for at overføre de paagældende Virksomheder fra tilfældige
Profitmageres til Kommunens egen Kontrol, saaledes bliver samtidig
Overskuddet forvandlet fra Profit til Skat.

Erkendelsen af, at Overskuddet af de kommunale Virksomheder
er en ren og skær Skat, har først og fremmest den store Betydning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free