Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Litterær Overproduktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Litterær Overproduktion 344
borgs „Gyldholm" og Gnudtzraanns „En Særlings Roman", er det
let at se, at deres øjensynlig forskellige Levedygtighed ikke først og
fremmest stammer fra Forfatternes forskellige Dygtighed, heller ikke
fra det utvivlsomme Pius, „Gyldholm" har i sit Emnes Nyhed, men i den
forskellige Grad af Koncentration. Man har bebrejdet Skjoldborg hans
Ensidighed, og det vil naturligvis altid være det bedste, om Enheden ikke
behøver at forudsætte en Beskæring, men gaar man ud fra, at dette ikke
er muligt — hvilket gældei for alle ikke absolut overlegne Aander — er
den et afgørende Fortrin — netop det, der rangerer Bogen i en Klasse
over „talentfulde" Romaner som Gnudtzmans.
Som allerede nævnt kan ogsaa daarlige Værker i høj Grad
besidde Vitalitet — Forbrydere skal jo ikke være de mindst sejglivede.
Derfor vil en Bog som „Farbror Frans", der hensynsløst spiller
Sentimentalitetens søde, klynkende Melodi, eller „Lillemor", hvor den
er akkompagneret af raffinerede Rædselselfekter, aldrig kunne forfejle
deres Virkning. De mange Oplag og Pengene tilfalder Fru Blicher-Clausen,
fordi vort Folk i det hele og store er meget lidt blodtørstigt, hvorimod
Æren, Kritikkens Medaille pro litteris et artibus, bliver hos Fru Michaelis,
der mere henvender sig til den dannede Smagløshed. For øvrigt skulde
man synes, at slige indenlandske Produkter ganske overflødiggjorde
Oversættelsen af Sudermanns Roman „Hedegaarden".
Men i Sammenligning med disse livskraftige Uhyrer, tager største
Parten af den udkommende hæderlige Litteratur sig ud som dødfødt.
Maaske snarere vissen-avlet i adspredte Øjeblikke. Det er hele den Hoben
af Bøger, der sætter Anmelderne i Fortvivlelse, fordi de virkelig ikke er
uinteressante, men ganske sikkert heller ikke gode. I Regelen hjælper
Kritikerne sig paa den Maade, at de kalder hver enkelt Bog talentfuld og holder
saa til Gengæld et Par Gange om Aaret et Opgør, hvor de med
overlegen Bitterhed taler om den Syndflod af daarlige Bøger, de plages med.
Men ligger til syvende og sidst ikke Løsningen paa Spørgsmaalet om
litterær Overproduktion netop her: i Undersøgelse af Anvendelsen af den
aandelige Energi. 1 og for sig kan der jo ikke være Tale om
Overproduktion, thi trods al Jamren iagttager man snarest en stigende Læselyst,
og man bør desuden ikke overse, at Litteraturen er til ikke blot for de
læsende, men ogsaa for de skrivende, og den i saa Henseende følger
den almindelige Udvikling, bliver stedse mere en demokratisk Institution,
der giver Plads for alle, der har noget at sige. Herimod er ikke andet
at indvende, end at den altsaa er til baade for Forfattere og Læsere, og
dette vil sige, at den bedste Litteratur er den mest direkte
Forbindelseslinie mellem de to Parter.
Naar der nu stadig klages over denne Forbindelse tør man vist rolig
frikende Publikum. Dets Læselyst og Modtagelighed yder Forfatterne yderst
gunstige Betingelser, og naar en Forfatter energisk med et godt eller
daarligt Værk, kalder paa dets Opmærksomhed, bliver han ikke overhørt.
For Brugen af aandelig saavel som legemlig Energi er Formen af
afgørende Betydning. Man kan kun skyde med en Kanon, naar den er
rigtig konstrueret. Er der Fejl ved den, kan der ske hundrede Ting, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
