Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
Chopin
sin Tilbøjelighed for smagfuld Udstyrelse af sine Værelser, sine
Liebhaverier for Blomster, fine Stokke, Knapper, Gaver til sine
Venner og lignende Smaating, der altid optog ham meget. Alligevel
var han i stadig Pengeforlegenhed, da Undervisning saavel som
Komponeren trættede ham og faldt ham besværlig. Han sendte
engang en af sine Elever Regning paa blot 5 Timer; med sine
Forlæggere laa han i stadig Strid om Honoraret og skiftede hyppig.
Naar Chopin let og naturligt fandt sig til Rette i disse Kredse,
deres Omgangsformer og Fornøjelser, og i Grunden følte sig mest
hjemme der, skyldtes det ikke nogen Tilfældighed. Det var dybt
begrundet baade i hans Nationalitet og individuelle Konstruktion.
Disse Kredses slebne og beherskede Omgangsformer, deres
Tilbageholdenhed i alle Spørgsmaal, der vedrørte deres inderste Liv, deres
overfladiske Elskværdighed og Simili Fortrolighed laa ham ligesom
i Blodet. Det er efter Liszts Iagttagelse Egenskaber, der er
Slaverne især af de højere Klasser medfødte; „Slaverne — siger han
— ejer en for vestlige Folk fremmed og betagende Aabenhed og
Meddelsomhed; men man kan deraf ingenlunde slutte til Tillid og
Hengivelse. Det vilde ogsaa være naivt at tage deres
komplimenterende Høflighed og deres foregivne Beskedenhed bogstavelig.
Formerne for deres Slebenhed og Beskedenhed hører med til deres
ydre Væsen, der bærer tydelige Spor af gamle Forbindelser med
Orienten. Uden at antage det mindste af Muhammedanernes
Tavshed har Slaverne lært deres mistænksomme Tilbageholdenhed
i alle Spørgsmaal, som berører deres Hjertes inderste Strenge ...
den Overlegenhed, som enhver tilkender sig selv, formaar han at
skjule med den undertryktes Omtanke og Snuhed." Hos Chopin
var denne ligesom medfødte Façon ved Opdragelse udviklet til en
høj Grad af Finhed, der behagede i hans Omgangskreds; den var
ogsaa hans eget overfølsomme Sind et Værn mod altfor brutale og
intime Berøringer med Omgivelserne. Hans overfladiske
Elskværdighed gjorde stadig, at hans Venner, for hvem han ofte kun havde
lidt tilovers, hver for sig troede, at de var hans bedste Venner og
eneste fortrolige (Franchomme, Gutmann). Og hans Verdensdannelse
undlod aldrig at imponere hans mere ekspansive
Kunstnerbekendtskaber og holde dem tre Skridt fra Livet; „Holdning og Manerer
bar et saa fornemt Præg, at man uvilkaarlig behandlede ham som
en Fyrste" — „en Mand af den fineste parisiske tournure" —
„Behaget ved ham var saa uvilkaarligt, at det ikke gav Tid til
Refleksion", lyder det atter og atter fra de Kunstnere, der besøgte ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
