Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Foraarets Boger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
Foraarets Bøger
Det, der fortælles, — ja hvordan gøre Rede for det? Naar man
lukker Bogen og lukker Øjnene, glider der en Række Billeder forbi, grelle,
forvirrede, i et paa éngang grelt og uvirkeligt Drømmelys: det banale
Hotelværelse med Plydsmøbler og nøgne Vægge og deri et natligt
Spillerselskab med Cigarrøg og Champagne . . . Skoledrengene om den mørke
Bjergsump i det øde Fjældlandskab og paa den trøstesløse, graa Hverdags-
eftermiddag, — en for en dukkende under i den andemads-grønne Dam___
den eksotiske natlige Elskovsfest i den hemmelighedsfulde Villa i
Brooklyn . . Askeregnens og Jordskælvets Dommedag over den vestindiske 0.
Beklemmende Forudanelser, dump Uhygge og kvælende Angst, lammende
Rædsler og hele Vejen Ubehaget ved at føie sig saa smaat holdt for Nar
og ved at der skal ligge noget bagved, som man imidlertid hurtig opgiver
at faa fat paa — det er de Sjælstilstande, som Læseren har været hensat i.
Man staar sig bedst ved at lade de gaadefulde Sætninger med
spærret Tryk ligge, der rundt i Teksten peger ind paa de filosofiske Løngange,
som skal gaa under Fortællingerne. Det er nok nærmest Blinddøre, som
er anbragte af dekorative Hensyn og for at fiksere Godtroende, eller de
staar for den grublesyge Fortællers egen Regning. Der er overalt ukendte
Ansigter, som dog forefalder Fortælleren saa bekendte, som var de blot
hans eget Jeg, eller det er hans egen Stemme, som en anden taler med,
. . . psykologiske Selvfordoblinger, hemmelighedsfulde Fortsættelser af den
enes Selv i den andens, hemmelige Fangtraade mellem Mennesker osv.
hele den mystiske Psykologi, som er lidt godtkøbs og lidt vieux-jeu, —
omend der i Virkeligheden ligger uopdagede Verdener her, som blot ikke
aabner sig for tomme Ord. Man gør — som sagt — bedst i at lade
alle disse Løndøre i Fred. Man maa overhovedet lade sig hensætte i
„Fantasiens skønne Forvirring, i den menneskelige Naturs oprindelige
Kaos", som de tyske Romantikere fordrede det, for at kunne nyde denne om
Hoffmann og Edgar Poe mindende Digtning. Det er Drømme og
Visioner, — Paroksysmer, som Fortælleren etsteds selv kalder dem, hvori
den kritiske Kontrolstation er lukket og hvert Nervecentrum arbeider paa
egen Haand med ophidset Varhed. Sygeligt overvaagent og forfinet er
Sensoriet, Følsomhedsapparatet: Luftens Skær er et nyt,
hemmelighedsfuldt, en gusten Ligfarve ligger over alle Ting; der er en ond Lugt af
Forraadnelse over Verden. Luften er lummer, tordenagtig trykkende,
Husrækkerne synes truende med onde Hensigter, der føles en Forstoppelse
i Underlivet, angste Kvælningsfornemmelser, en trøsket Smag i Ganen;
de organiske Livsfornemmelser er overstærke, Stemningerne fine og sitrende.
De skiftende Befindender under Vulkan-Katastrofen, eller de fysiske
Lidelser af Hunger eller Saarsmærter, som flere Steder skildres, hører til
det magtfuldest gengivne i Bogen Og det er disse Fornemmelser og
Stemninger, som forvirrer og forvandler Virkelighedens Liv for Fortælleren, eller
som med Udgangspunkt i en ubetydelig oplevet Situation bygger
Fantasiriger op, eller frit klæder menneskelige Urdrifler og Grundfornemmelser
om i billedlige Skikkelser og Oplevelser: Sanselighedsdriften (i
Floradrømmen), Spillelidenskaben, Dødsangsten, Samvittighedsnaget hos
Doktoren, der har skrevet saa store Doses op for Vanemorfinisten osv. osv.
Nydeligt kan man her ofte følge, hvordan Momenter fra Udgangspunktets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
