Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Profeten Jona
545
over Spanien, Middelhavet, Palæstina og Assyrien, og denne
Verdens-kommunikation tyder snarest hen paa den græske Tid.
Alle disse Grunde tilsammen tvinger os til den Antagelse, at
vi her har en historisk Roman eller Novelle — for at benytte vor
Tids Sprogbrug — som slet ikke gør Fordring paa at være nogen
samtidig Skildring, men som til Helt har valgt en i Kongernes
Bog omtalt Profet, og som har iført sig Novellens Form, for at
Forfatteren i den kunde faa Lejlighed til at fremsætte et religiøst
Program.
Dateringen maa derfor foretages paa et helt andet Grundlag.
Først har vi da en sproglig Grund. Sproget er nemlig temmelig
stærkt paavirket af det aramæiske, og dette tyder paa en Tid efter
Eksilets Slutning. Desværre kender vi ikke i Detaillerne
Sprogkampen mellem det hebraiske og aramæiske. Men allerede under
Eksilet, under Judas daværende Svaghedstilstand, var Syrernes
Sprog begyndt at blive Folkesprog ogsaa i Juda.
Den stærke nationale Reaktion under Esra i det 5.
Aarhundrede hemmede vel for en Tid dets Fremtrængen, og som
Litteratursprog hævdede det hebraiske vedvarende sin Plads. Paa
Kristi Fødselstid var det aramæiske dog det almindelige Samtalesprog
i Palæstina, og allerede i Daniels Bog, som blev skreven 164 f. Kr.,
var det ogsaa trængt ind i Litteraturen; en Del af denne er nemlig
paa aramæisk. Af sproglige Grunde nødes man derfor til at
forlægge Arbejdet til et eller andet Tidspunkt mellem 400 og 200
f. Kr. At Gud kaldes Jahve Elohim viser ogsaa hen til denne Tid,
thi først med den saakaldte Præstekodeks fra Midten af det 5.
Aarhundrede synes denne Benævnelse at være kommet op. Desuden
er der en Mængde andre Grunde, som peger i samme Retning, f. Eks.
Arbejdets Optagelse i Profetkanonen, men da Drøftelsen af dem
vilde blive for vidtløftig, forbigaar jeg dem her.
Den bedste Tidsbestemmelse har vi dog i Arbejdets Tendens
og Form, og for at forstaa dem er det nødvendigt at gøre en
længere Afstikker. Vi vender os da bort fra Palæstina til et helt
andet Land — til Grækenland.
For den ældre Tids Hellener stod Forskellen mellem Græker og
Barbar som meget skarp, og det skønt Grækerne var kommen i
Berøring med saa højtstaaende Kulturfolk som Ægypter og Perser.
Selv saa klartseende Aander som Plato og Aristoteles kunde
ikke frigøre sig for disse nationale Fordomme, og det var først de
politiske Forhold efter Alexanders Død, som gav Grækerne et friere
Tilskueren 1S03 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
