Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Imperialisme og Kosmopolitisme - V. Den moderne Nationalismes Væsen - VI. Den moderne Nationalismes Modstandere og Kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imperialisme og Kosmopolitisme 967
Et andet Eksempel, der peger i samme Retning, kan jeg
tilføje af min egen Erfaring. I den østrigske Provins Tyrol og
den schweiziske Kanton Ticino spurgte jeg engang et Par
Almues-folk, hvem det egentlig var, der bar Bestræbelsen for Tilslutning
til Italien; de svarede mig ganske uforbeholdent „i signori" (de
fine Folk), og Ticinomanden tilføjede til yderligere Forklaring:
„Kongeriget Italien er bankerot, vores Kantons Finanser er i Orden.
Det véd de kongerigske Italienere godt, og det er derfor, de vil
have fat i os; da der ikke er mere at presse ud af den gamle
Citron, saa søger de efter en ny."
Kort sagt - , Princippet „Betale Skatter, gøre Krigstjeneste og
holde Mund", — dette Princip, der efter den gudvelbehagelige
Storborgers Ord skulde yære de besejredes Lod, kommer i
Virkeligheden lige saa fuldt til at ramme selve Sejrherrerne, naar vi blot
ser bort fra den Klike af Kapitalister, der sidder ovenpaa.
VI. DEN MODERNE NATIONALISMES MODSTANDERE
OG KRITIKERE
Modstanden mod det imperialistiske Nationalitetsprincip
kommer, som man kan tænke sig, først og fremmest fra den Lejr,
eller rettere de Lejre, mod hvem det direkte er rettet, nemlig
Tilhængerne af det gamle Nationalitetsprincip om Folkeslagenes
Selvbestemmelsesret. Jeg tror, jeg kan spare mig nærmere at udvikle
deres Anskuelser og Argumenter, da de tør forudsættes almindelig
bekendte.
Ved Siden af disse i mange nationale Lejre splittede
Modstandere staar det internationale Demokrati, der for Tiden nærmest
blot er repræsenteret af Socialismen. Modstanden mod Imperialismen
har fra denne Kant imidlertid hidtil været rettet mere mod dens
sociale Side end mod den nationale. Saaledes havde de danske
nationalliberale paa Kasinomødet d. 11. Marts 1848 den store
Fortrædelighed, at Husmandslederen Rasmus Sørensen steg op paa
Talerstolen og klagede over, at man over Nationaliternes
underordnede Stridigheder glemte „Menneskerettighederne". Indførelsen
af en sand demokratisk Forfatning i Danmark vilde være det
sikreste Middel til at vende Folkets Sind i Hertugdømmerne til de
Danske. (Se Zeuthen, Martsbevægelsen 1848, Studentersamfundets
Smaaskrifter Nr. 5—6, S. 51). Ja flere af Socialismens
Grundlæggere, f. Eks. Karl Marx, drev endog deres Overlegenhed over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
