Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: To Bøger om Florents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Bøger om Florents
1001
væggen, fik sin Grav under Kirkegulvet dækket af en Ligsten.
Gravmælet er et Æreminde, Ligstenen et Gravdække. Uheldigt er
det ogsaa, at Scaligermonumenterne i Verona nævnes i denne
Sammenhæng. Fra dem fører Udviklingen nemlig ikke til de
kirkelige Gravmæler, men til Renaissancens Rytterstatuer; baade
Gatta-melatas og Colleonis Fodstykker har Form som Gravkamre, og
endnu Leonardo skitserer under sine Rytterbilleder en Art tumba.
Middelalderens og Renaissancens kirkelige Gravmæler i Italien kan
vist i sidste Instans føres tilbage til etruskiske Askekister og
romerske Sarkofager, hvor de afdøde hviler (levende) oven paa
Sarko-faglaaget. Men Spørgsmaalet er som sagt dunkelt og lader sig
ikke løse paa en Studs.
Og dog er trods alle Indvendinger begge Bøger om Florents —
saa løjerlig det maaske lyder — baade læseværdige og
underholdende. De forholder sig ikke alene overfladisk til deres Stof —
man kan blive rasende —, men ofte virkelig overlegent. Det er
en aandrig Mand, der har Ordet, en Mand der kan se stort paa
Tingene, og det er en Skribent, som skriver. Grundfejlen ved
dem er til syvende og sidst ikke saa meget deres Uvederhæftighed
i Enkeltheder; den ligger deri, at der er slaaet større Brød op, end
en dansk Bager kan bage.
Vi har set dansk Aand saa smidig, at den kan optage og
genfremstille svundne Tiders og fremmede Landes Aander, for saa
vidt som de har givet sig Udtryk gennem Bøger; vi véd ogsaa, at
der ved Taalmod, Lærdom og Kombinationsevne mosaikagtig kan
sammensættes Billeder af svundne Tiders Aandstyper, som paa
den moderne Læser gør Indtryk af Sandsynlighed. Det er fristende
for Kunsthistorikeren at forsøge noget lignende, men om det kan
lade sig gøre, véd vi endnu ikke; thi Litteraturhistoriker og
Kunsthistoriker er stillet paa ulige Maade over for deres Stof.
Litteraturhistorikeren kan have hele sit Materiale staaende inden for sin Stues
fire Vægge, han kan raadspørge det, naar han vil, lytte til de
henfarnes Tale, saa ofte han lyster. Det kan selv den heldigst
stillede Kunsthistoriker ikke. Han maa farte fra Sted til Sted, hele
Europa rundt — nu ogsaa helst til Amerika —, for at faa Rede paa
sit Stof. Et Hovedværk kan f. Eks. have forputtet sig i en eller
anden Ravnekrog; han kommer efter en anstrengende Rejse til
Flækken. Regnvejr. Han staar dyngvaad og utilpas i Kirken.
Bælgmørke. Han har hverken Raad eller Tid til at vente mange
Dage eller komme igen, og han faar ikke Tag i Hovedværket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
