Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Troen paa Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 Troen paa Naturen
Syn. Videnskaben generaliserer for at kunne overskue og
sammenfatte de uendelig mange Enkeltvæseners Mylder. Den danner
Klasse-begreber som Hest og Hund, eller Kollektiver som Dyreriget,
Planteriget og Mineralriget. Et endnu mere generelt Begreb er Begrebet
Naturen, som omfatter baade det levende og det livløse. Viden
skaben kan ikke arbejde uden saadanne Sammenfatninger.
Men saa kommer det digteriske Syn og individualiserer disse
kollektive Sammenfatninger. Naturen bliver paa denne Maade et
mystisk Væsen, et Enkeltvæsen, le grand tout. Naturen bliver en
Guddom.
Jeg tror, det kan vises, at hele den græske Metafysiks og
endog hele den nyere Metafysiks Misvisning beror netop paa en
saadan Sammenblanding af det generaliserende og det
individualiserende Syn. Det er ikke saa forunderligt, at de gamle græske
Vismænd eller Renaissancens store Tænkere kunde gøre sig
skyldige i en saadan Tankefejl, naar selve Metafysikkens ivrigste
Bekæmper i det nittende Aarhundrede har gaaet hen og begaaet nøjagtig
den samme Fejl. Auguste Comte, som troede at være naaet ud
over baade det mythologiske og det metafysiske Stadium i
Menneskehedens Liv, opstillede som Erstatning for de ældre Religioner
Dyrkelsen af .Menneskeheden*, som han kaldte le grand élre,
.det store Væsen". Han gjorde altsaa et kollektivt Begreb om til
et konkret Enkeltvæsen. Det er en lignende Tankefejl, som naar
Digtertænkeren Platon i sin Begejstring over Begrebsdannelsen
tænkte sig Begreberne som konkrete Væsener. Ogsaa
Middelalderens saakaldte .Realisme" er af samme Art.
Store Digtere har gjort sig skyldige i den samme Fejl, som
naar Ibsen lader sin Ven, Mystikeren Maximos, kalde
.Verdens-viljen* til Regnskab for Kejser Julians Sjæl. Verdensviljen er et
lignende Kollektivum som „Folkeviljen". Alle disse Begreber er
Bastarder. De er det videnskabelige og det kunstneriske Syns
ulovlig fødte Børn.
De har ikke desto mindre — eller kanske netop fordi de var
Bern paa én Gang af Videnskab og Kunst — spillet en overordentlig
stor Rolle i Kulturens Historie. Hele den siden Renaissancens
Dage udviklede Naturret og den nyere Statsøkonomi staar i stor
Gæld til Troen paa Naturen. Renaissancen havde, ligesom den
jonere Oldtid, Brug for denne Tro til Befrielse fra den gamle
Folkereligions og delvis ogsaa den gamle Samfundsordnings Despoti.
Omtrent som Puritanerne benyttede Troen paa et Gudsrige og gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
