Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Larsen: Hvorledes jeg arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 Hvorledes jeg arbejder
siverede Ord .rigtig’ og „saa* ligger ægte Brodersenske Gengivelser
af hans Fornemmelser — vel at mærke, naar han, som her, kommer
gaaende i sin dagligdags Tummerum og under behageligt hyggelige
Betragtninger. En Mand som han vil netop i normal Stemning
betegne en betydelig Grad af Styrke med det beherskede „rigtig’1
(en rigtig uartig Dreng, et rigtig kønt Slot, et rigtig ubehageligt
Tilfælde), og naar han da atter har Brug for en lignende
Styrkebetegnelse, staar kun det barnlige „saa* til hans Raadighed;
Anvendelsen af „hoven" i den givne Forbindelse ligger ganske uden
for hans Niveau; men den mere bevidste og kritiske Jørgensen
kan bruge Ordet, som da ved given Lejlighed kan komme frem i
Brodersens Bevidsthed med en tydelig — og let beundrende —
Erindring om, hvorfra det stammer. Hvis derimod Brodersen havde
været f. Eks i stærkt Sindsoprør, da han i Taagen gik hen ad
Fiolstræde, kunde der fra hans Hjertes Dyb være kommen andre
sjældent opdukkende Gloser frem, som vilde have været paavirkede
af højtidelig, maaske bibelsk eller anden bevæget litterær Stil,
saaledes som han fra Skolen eller gennem Stumper af Litteratur var
stødt paa dem.
Ved hvad jeg lod passere igennem to Smaaborgerfamiliers
Hjerne og Hjerte ønskede jeg at fremstille knappe Livsvilkaar, en
ejendommelig — og hyggelig — Fjernhed fra at spille nogen Rolle
i det store, bestemmende Samfundsliv, stærk Afhængighed af
Barndommens Opdragelse, naiv Optagen af alle mulige Brokker og
Stumper Kultur, uregelmæssige Tilbøjeligheders Kamp med et
enkelt formet og stille ordnet Smaaborgerliv, en Resignation, der
lader sig trøste ved at opforgylde Livet med en Beniciaglans,
som et højere Kulturlag vilde gennemskue o. s. fr. Og „Ruden" ud
til den store Verden, det, som giver denne Skildring af noget ganske
specifikt den Tone af almen Gyldighed, som først rigtigt hæver alt
det særlige frem, ligger i den lille Fru Brodersens Evne til at
kunne trykke Øjnene i for alt det bitre, tunge og smudsige i Livet
og flygte over i et Fantasiens Rige. Her findes den Livsfilosofi,
hvori Milieuskildringen munder ud — ganske som i min fra „Det
gamle Voldkvarter" saa forskelligt formede, sidste Bog De
Ensomme, hvor blot Milieuet er stærkere fortættet og „Filosofien"
mindre ligger mellem Linierne, mere bliver direkte udtrykt. —
Alt hvad jeg vilde fremstille i „Det gamle Voldkvarter" var
mig klart bevidst, da jeg begyndte at skrive paa Bogen.
Angaaende selve den Maade, paa hvilken den blev til, skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
