Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Bregendahl: Hendrik i Bakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Hendrik i Bakken 164
„En kan jo vel, paa eget Beram, hitte paa noget Arbejde,
men det gaar jo altid saadan, at det, som en anden tykkes det
er klogest at give sig til, det er s’gu altid lige akkurat det
modsatte af, hvad üonsør Hendrik vil have udrettet." Anders nikkede
bekræftende til sine egne Tanker, „ja, Gu’ ja! — saadan gaar ’et
s’gu! — saadan plejer ’et at gaa!"
Anders vred lidt paa sig, gav sig i Knæene. Han var
raad-vild og vidste hverken ud eller ind.
Men som nu hans Øjne for fra den halsstarige Knark
deroppe for Bordenden og ud til de to flirende Karle, han kunde
skimte med Hænderne i Bukselommerne, ude bag den halvaabne
Stalddør, vaagnede der med ét en stærk Trang i ham til at trodse
og gaa paa tværs:
„Hvad om En nu for en Gangs Skyld blev staaende her, hvor
En staar, saadan lige saa stille, — ja uden, min Sæl, saa meget,
som at røre sig af Flækken. — Det kunde egentlig være Løn som
forskyldt, det. — Og ogsaa kunde det være ret pudsig en Gang at
se, hvor længe han kunde holde sig, — hvor længe det kunde
vare, inden han gav sig, han, den hundske Patronasje, han er!"
Og følgende denne Indskydelse blev Anders staaende støt og
stændigt paa den Plet, han stod paa.
Der forløb nogle Minutter i stor Stilhed, saa slog det gamle
Bornholmerur Kvarterslag.
„Nu er den et Kvarter over ni," sagde saa Anders. Hans
Stemme havde en Understrøm af hoverende Overlegenhed.
Hendrik spyttede, vendte sin Avis og læste videre.
Ude fra Køkkenet kunde man høre Kvindfolkene rumstere.
„Nu svies Vællingen!" — var der en der raabte. „Ih, Jøsses,
endda! Saa tag den af — tag den af!" raabte en anden.
Og snart hørtes travl Trampen frem og tilbage over
Murstens-gulvet, Skramlen med Ildtang og Komfurringe, og Skraben og
Skrubben i Gryder og Kasseroller. Et Jag og en Travlhed, der
stod i stor Kontrast til den ørkesløse Ro og Stilhed, der herskede
i Dagligstuen.
Anders følte sig helt kry og i godt Humør ved den Beslutning,
han havde taget.
„Ja, nu skal du se Løjer, Monsjø. — nu skal du bare se
Løjer! — Det her, det havde du nok ikke ventet af mig, — nej,
det havde du vist ikke. „Han stropper nok af Sted hen til
hans Arbejde," tænkte du. — Men ser du, det bliver Løgn, min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
