Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingeborg Petersen: Middagsstund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIDDAGSSTUND
De slumred Roserne — den gamle Have
laa sval med solbrændt Løv i Middagsheden,
mens udenfor bag Digets låve Tjørne
det sused tungt og tyst igennem Hveden.
Den modne Hvede gik i brede Bølger —
og om dens gyldne Sø som nære Lande
laa solblaa Skove — alle Linjer dirred,
som drømt og sket sig tit for mig vil blande —
Kun ét jeg ved: at du og jeg var ene,
og alting stod og lytted — Tiden iled,
den dyre Tid, hvor alt os kunde hænde,
og intet hændte — uden at vi smiled.
Det var, som Skoven nærmere sig listed–-
med ét jeg hørte Duer kurre stille —
jeg greb om denne Lyd, thi som en Nynnen
den syntes mig min Vaande at formilde.
Men dette sanseløse Smil er blevet
fra dengang i mit Sind — og soltung hvælver
sig om mig Skovens Tavshed — evigt, evigt
dit Blik jeg føler over mig og skælver.
Ingeborg Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
