- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
211

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Henningsen: Japan, Rusland og Mantschuriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Japan, Rusland og Mantschuriet

211

af deres dyrtkøbte Sejre over Kineserne, nu sætter sig i deres
Sted og saaledes lægger Fornærmelse til Fortræd.

Ser man imidlertid Sagen fra et russisk Standpunkt, faar den
unægtelig et andet Syn, og det er lige saa forstaaelig^ at Russerne
bolder paa at forblive i Mantschuriet, som Japanerne paa at faa
dem ud derfra. Hvad der gjaldt om Korea til Fordel for Japanerne,
gælder for Mantschuriet til Fordel for Russerne, om end maaske kun til
Dels og i en noget mindre Grad. Medens det for Japan er et
Livsspørgsmaal, at ingen fremmed Magt bemægtiger sig Korea, og kun
et Sidespørgsmaal, om end af stor Betydning, hvorvidt
Mantshhu-riet forbliver kinesisk eller russisk, er det til Gengæld et
Livsspørgsmaal for Rusland, at den Adgang til Havet, som det nu
endelig efter Aarhundreder; Kamp og Stræben har naaet, ikke
atter berøves det, og kun et Sidespørgsmaal, om Korea forbliver
koreansk eller japansk, i alt Fald saa længe der ikke anlægges
japanske Fæstninger i Sydkorea eller Korea-Strædet spærres.
Ligesom Japan vilde staa vanæret i egne og Verdens Øjne. og dets
Rolle i Østasien være udspillet, om det maatte fortrække fra Korea
paa Ruslands Bud, saaledes gælder det samme for Rusland, om
det maatte fortrække fra Mantschuriet paa Japans Bud. Ligesom
Koreas Bevaring for Japan eller for japansk Indflydelse af hele
det japanske Folk anses som en national Sag af allerhøjeste
Betydning, for hvilken Japanerne er rede til at ofre Ejendom, Liv og
Blod, og Mantschuriets Bevaring for Kina betragtes med en vis
underordnet Ligegyldighed, saaledes anses paa den anden Side Mantschuriets
Indlemmelse i Rusland af det russiske Folk som uadskillelig fra
Czarrigets Velfærd, medens man næppe uden for militære Kredse
kender nok til Tvistemaalet om Korea til at ofre det en
alvorlig Tanke. Hertil kommer, at den russiske militære Ære vilde
krænkes i en Grad, som ikke kunde taales i en Militærstat som
Rusland, hvor den stolte Sætning gælder, at det mørkeblaa Sankt
Andreas’ Kors i den hvide Dug aldrig sænkes, hvor det en Gang
er hejst.

Det er første Gang, at Rusland i sin hidtil ustandsede
Fremgang imod Øst støder paa nogen nævneværdig Modstand. Og det
er en besynderlig Skæbnens Ironi, at denne første Modstand skal
komme fra en asiatisk Nation, der saa at sige er sprunget til
Liv inden for to af den russiske Kolos’ Aandedrag. Men det er
maaske endnu besynderligere, at denne Nation fra i Gaar spærrer
Ruslands Vej som Repræsentant for den nye Tids vesteuropæiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free