- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 21 (1904) /
489

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. B. Drachmann: Overleveringen om Jesus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overleveringen om Jesus

489

Regeneration af den evangeliske Kirke, til en ny Reformation.
Store Kredse af den tyske Gejstlighed og Menighed bekender sig
nu til en Kristendom, der ligner Luthers deri, at den søger
Grundlaget for sit religiøse Liv i Overleveringen om Jesus, men adskiller
sig fra ham derved, at den prøver denne Overlevering selvstændigt,
uden at lade sin Forstaaelse af den diktere af senere Tiders
Opfattelse, og alene med det Formaal at trænge ind til den historiske
Virkelighed, der ligger bag ved Beretningerne. De tyske
„Nyra-tionalister" søger paa deres Maade at fyldestgøre den Fordring,
der herhjemme er blevet fremsat for længe siden og skarpere end
nogetsteds: at blive samtidige, umiddelbare Disciple af Jesus, ikke
.Disciple paa anden Haand". De vil ikke nøjes med Apostlenes og
den ældste Kirkes Kristendom; de vil forholde sig direkte til Jesu
egen Lære og Personlighed som den virkelig var. Og hertil gives
efter deres Mening ingen anden Vej end den af ingen dogmatiske
Forudsætninger bundne, frie og i Sandhed protestantiske
Granskning af Evangeliets Overlevering.

Herhjemme har denne Bevægelse hidtil kun sat sig svage Spor. Vor
Universitetsundervisning har for det nye Testamentes Vedkommende
længe staaet og vil antagelig endnu længe staa under den strengeste
Ortodoksis Tegn, og i vor Kirke synes de tre herskende Retninger,
hvilke deres Afvigelser end ellers kan være, enige om at ignorere,
at der gives et nytestamentligt Problem og en dogmefri
Kristendom. Den enkelte Mand, der i mange Aar har forfulgt den
Opgave at gøre den moderne Teologis Resultater bekendte herhjemme,
har været en Røst, der raabte i Ørkenen; den lille Menighed, der
har samlet sig om en friere Forkyndelse af Kristendommen, har
man med ikke ringe Held forsøgt at tie ihjel, og fornylig praktisk
talt sat uden for Folkekirken. Selv i Kredse, hvor man kunde
vente bedre Viden, er det ikke sjeldent at finde fuldstændig
Uvidenhed om den nyeste religiøse Bevægelse i vort Naboland.

At det er saaledes, ligger for en stor Del i særlige Forhold
herhjemme, som der i denne Forbindelse ikke er Anledning til at
gaa ind paa; men for en mindre Del kan Aarsagen ogsaa søges i,
at det videnskabelige Arbejde og dets Resultater er forskellige paa
det gamle og det nye Testamentes Omraade. At „Loven" er
yngre end Profeterne; at Mosebøgerne er redigerede sammen af
Skrifter, hvis Affattelse ligger Aarhundreder fra hinanden, og som let kan
udsondres i store Stykker ad Gangen; at Psalmerne er fra Tiden
efter Landflygtigheden og for en stor Del fra Makkabæertiden; at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1904/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free