Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Studier over Drachmanns Sangkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
736
Studier over Drachmanns Sangkunst
soner . . . Hærbud udgaar . . Altfor forhippet . . den Form, som
jeg ejed, jeg ejer ej mer . . i Natten den vuggende Lyd." En
meget kunstfærdig Rimslyngning (abcd abcd) fordærver han rolig
ved, at to af Rimene ligner hinanden saa nøje, at Øret forvirres
(„Til Nogle derhjemme’). Men oftest sørger hans digteriske
Instinkt for den lykkeligste Afveksling af Vokaler, nu og da virker han
ogsaa ved Bogstavsrim. En Linie som „Vug o Vove med varsom
Haand" laaner sit Trylleri baade fra de vuggende V-lyd og Rækken
af klangfulde Vokaler: u. o. aa. æ. a. aa. To Linier som: „Men endnu
spreder Sommernattens Skær — udover Sø og Land de lyse Vinger"
virker ved saa vel af de bløde, lyse, sværmerske S’er og L’er
som ved den skdnne Vokallydveksel i sidste Linie.
Mest er det dog Rimenes Kunst, Drachmann har dyrket.
Rimene danser klingende i hans Hjerne, blomstrer paa hans Læber;
han drysser dem ud over Versene og overvælder ofte med deres
Masse. I overgivne, lystige Stemninger kan han spille gennem
4—5 Vers paa samme Rim. „Naar med den svære Huspostil,—
de nægter Dreng og Pigelil — at varme sig ved Amors Ild — saa
svarer de: Gør, hvad I vil, — men vi slaar Luthers Strenge".
Ogsaa i vege, sværmerske Stemninger kan han lade sig gynge af
det samme Rim et stort Antal af Gange. Saaledes af: Dans og
Glans og Krans osv. i „Sommer i Gurre" („Ungdom i Digt og Sang").
Somme Tider kan han bombardere Øret saa længe med samme
Rim, at det bliver helt bedøvet deraf, saaledes 7 Gange i en af
Digtet „Til Vaars" Strofer („Ranker og Roser").
Paa den samme friske, upedantiske Maade, hvorpaa
Drachmann behandler Rytmen, omgaas han ogsaa Rimet. Han sætter
ikke Rimene nøjagtig paa samme Sted i ensartede Strofer; i den
første Strofe kommer de maaske korsvis, i den næste parvis, i den
tredje omklamrer det ene Rimpar det andet; Anbringelsen skifter
efter hvad der falder sig bekvemmest eller hvad der giver
behageligst Afveksling; den ængstelige ensformige Regelmæssighed
generer og keder ham. Og han er ikke bange for, naar et nyt Rim
ikke vil falde ham ind, at lade et Ord rime paa sig selv. „Mit
Hjærte paa Læben, — min Sang til Alverden, — saa gaar gennem
Verden — den farende Svend". Ofte sker Gentagelsen med
bestemt Hensigt, for en bestemt Virknings Skyld. „Derude lyder vel
stærkere Ord — dybere Længsler og Sukke, — men vore Længsler
og vore Ord, — maa sættes i Sange af en, der bor — i det Hus,
hvor han leged med Dukke". Eller: „Ser du, hvor med Nattens —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
