Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ove Jørgensen: Dekorativ Billedkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekorativ Billedkunst
823
thenonskulpturerne og Donatello1). Vor Tid har altsaa ved Siden
af Dekorationskunst og Billedkunst skabt en Mellemform, den
dekorative Billedkunst, og med denne skal de følgende Linier
beskæftige sig.
Vor Opfattelse af Samtidens Kunst er paavirket af alle Døgnets
utallige Modesvingninger og Bagateller, og man søger derfor
uvilkaarlig et fast Holdepunkt. Kunsthistorien kan ikke direkte yde
nogen Hjælp, da den, .hvis den aspirerer til at blive mere end en
Karikatur af en Videnskab, i Følge Sagens Natur maa nøjes med
at undersøge og indregistrere længst afdøde Kunstnere og afsluttede
Kunstperioder. Men netop herigennem giver den os en Oversigt
over de Svingninger, Kunsten har gennemgaaet i svundne Tider,
og lærer os, hvilke Veje der har ført Fortidens Kunstnere til de
Resultater, deres efterladte Værker viser os, og, da der sjældent
sker noget nyt under Solen, har vi i Sammenligningen mellem
gammel og moderne Kunst et Middel til at komme denne nærmere
paa Livet uden at drukne i Mystik og Subjektivisme. Denne
Sammenligning lader sig i vor Tid drage langt simplere og sikrere
end nogensinde tidligere. Vi har haft den mageløse Lykke at
opleve den Tid, der skabte den fotografiske Reproduktion.
Naar man nu, udrustet med dette Hjælpemiddel, vil
undersøge den dekorative Billedkunst, er der to Spørgsmaal, der straks
træder i Forgrunden: Hvad er Billedkunstens Maal og hvilke er
dens Midler? For den dekorative Billedkunstner ligger mærkelig
nok Kunstens Hovedopgave paa sjæleligt Gebet: „Kunsten er
Forsøget blandt mange andre paa at knytte Traade fra Sjæl til Sjæl",
og han indanker sin Kunst for „ethvert følende og tænkende
Menneskes" Domstol. Ordene „Sjæl", „Tanke" og „Følelse" har
imidlertid ved stadigt Misbrug næsten mistet deres Særpræg, og
det kan ofte være pinligt nok at maatte berøre og benytte dem,
især naar man savner den strengt videnskabelige Uddannelse, der
er absolut nødvendig for at tumle med disse Begreber. Men saa
meget kan dog selv en Lægmand indse, at Intellekten,
Tænkeevnen, ikke finder det Raamateriale i Billedkunsten som i
Videnskab og Skønlitteratur. Da Tænkeevnen er det mest karakteristiske
for „Sjælen", og da Kunstneren er ude af Stand til at udtrykke
’) Hermed menes naturligvis ikke, at en direkte Efterligning af netop
disse Kunstnere udelukkes — det vilde ikke være nogen Ulykke —, men at
man berøver sig selv Muligheden for at opnaa Virkninger, der er analoge
med dem, disse Kunstnere bar tilsigtet og naaet.
52*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
