Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aage Matthison-Hansen: Tegnkonstruktionen i det kinesiske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897 Tegnkonstruktionen i det kinesiske Sprog
lignende Vis. De fineste Klange ejer Mennesket i Sproget, og den
digteriske Form er atter Sprogets mest fuldkomne Udtryk.
Saaledes vælger man med Forsæt det mest velklingende og lader det
klinge."
Et stort Geni — Tsang-ki — har oprindelig skabt det
kinesiske Sprog, nu skaber Sproget naturnødvendigt Kinesere. Som
Eksempel paa, hvorledes Sproget har haft mangfoldig Betydning for
Kineserne, kan man lægge Mærke til, at de fleste kinesiske Byer
er byggede over en Grundplan, der er retvinklet, i Form efter et
kinesisk Tegn. Paa samme Maade er Mæanderlinien fra Sprogets
Tegn gaaet over allerede paa de ældste Bronzer, fra Dynastiet Shangs
Tid (1500 f. Kr.), som et hyppigt tilbagevendende Motiv. Titlen
„Herre", „Hr." lyder paa kinesisk „hsien shéng" og betyder „tidligere
født" og antyder derved, hvilken Ærbødighed Alderdommen indgyder,
antyder Kinesernes Ærefrygt for alt overleveret og — denne
Ærbødighed gælder ogsaa selve Sproget som Overlevering. Men Sproget
ejer tillige Udviklingsevnen, det føder bestandig nye Ord. Ved
Hjælp af talrige Bøjriingshjælpeord har det kinesiske Sprog naaet
en forbavsende høj Grad af logisk Skarphed, Kraft, Finhed og
Bøjelighed i Udtrykket. •
En Sans for Velklang og for musikalsk Rytme maa
kendetegne et Sprog, der, som det kinesiske, gaar* paa Toner. Hører
man en Haandværker eller Handelsmand i Futscheu eller Ningpo
læse Indholdet af en Gadeplakat, en Politiforordning ei. 1., lyder
det for vore Øren som læste han et Digt højt. Der er en
Variation i Brugen af hvert enkelt Udtaleord, som vi herhjemme kun
kender enkelte Eksempler paa i vort Sprog, som den berømte
.Nej-Vise" i Heibergs Vaudeville, hvor den unge Piges „Nej" jo
faar mange forskellige Betydninger efter Maaden, hvorpaa det
udtales. Hvert enkelt Ord kan i Kina udtales paa otte forskellige
Toner og har da otte forskellige Betydninger. I Peking —
„Svalernes By", „den gyldne Terrasse" — og i det nordlige Kina
anvendes dog kun fire Toner. Brugen af disse Toner kan næppe
læres i Europa; man maa tilegne sig den i selve Landet. Men
det kinesiske Sprog behøver ikke at blive talt, for at vi kan
nyde det. „Kinesernes poetiske Litteratur," siger den tyske
Litteraturforsker W. Grube i Fortalen til sin „Geschichte der
chine-sischen Litteratur", „taler til Læseren lige saa stærkt gennem Synet
som gennem Hørelsen."
„Alle Skrifttegn," siger de kinesiske Leksikonforfattere, „formedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
