Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stellan Rye: Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OKTOBER
Det var de blodigtrøde Blades Tid
Med gule Strejflys mellem Skovens Stammer,
Og Stormen stod med Skovens Træer i Strid,
Og Løvet segned som en Regn af Flammer.
Og stivnende stod alle Grene nøgne.
Men der hang Taarer i hver Smaablomsts Øjne.
Og det var Aften i en gammel Skov,
En aaben Plads med mosbedækte Stene.
Der var saa ganske tyst, selv Vinden sov.
Og i den store Stilhed sad jeg ene.
Men som et bundet Skrig stod Maanens Gulhed
Mod Himmelijernets mørke tunge Hulhed.
Igennem Skovens vemodsfyldte Hjem,
Hvor Flagermus som slukte Lynglimt jaged,
Gled som et Hav af Tonebølger frem
Og slog mod Kysten, hvor min Længsel klaged,
Mod Hjernens Gulv, hvor syge Tanker sukked,
Til Tonebølgerne sig om dem lukked.
Da saa jeg paa en gammel, brusten Sten,
En Gravsten over døde Slægters Hvilen,
En Dreng, hvis nøgne Slankhed, hvid og ren,
Stod lys imod de mørke Skyers lien.
Han strøg en Bue over gyldne Strenge,
Saa Toner bølged frem og langt og længe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
