Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: Moritz v. Schwind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moritz v. Schtvind
33
fire Satser". I den første skildres det, hvorledes han og hun første
Gang ser hinanden i et musikalsk Aftenselskab. Anden, til
Adagioen svarende Sats er de elskendes Møde i en ensom Bjergegn.
Tredje Sats — Scherzoens — skildrer dem paa et Bal, hvor de
tilstaar hinanden deres Kærlighed. Den afsluttende Allegro dannes
af et Billed fra deres Bryllupsrejse; Vognen har gjort Holdt; den
unge Frue har rejst sig fra sit Sæde for at se efter sit
Fremtids-hjem, der just er dukket frem i Dalen forude; Postillonen er ved
at svinge sig i Sadlen igen; et Par vandrende Svende gaar forbi
og sender de nygifte et Hurra. Det kan alt sammen være gaaet
nøjagtigt saaledes til, som Billederne fortæller det; det er bevislig
endog delvis portrætagtigt. Men det berører ikke destomindre Øret
paa samme Tid som Øjet, beruser overhovedet alle Sanser uden
Anvendelse af de sansevækkende Midler, som Malerkunsten ellers
har til Raadighed. Nu kunde man maaske tro, at det var den
musikalsk anlagte Komposition, som frembragte denne Virkning.
Men Virkningen befordres aabenbart ikke i mindste Maade hverken
af Billedömes Gruppering eller af den ret konventionelle
Renæssanceramme med Arabesker og Genier, hvormed Billederne er
samlede til et Hele. Nej, Sansebedraget kommer fra den Sanseriydelse,
hvori alle Skikkelserne synes at svælge; de er ined hele deres Sjæl
med i deres Situation, grebne, fastholdne, fortryllede af dens
Skønhed, — saaledes som Menneskene i Almindelighed sjældent er det,
som Kunstnere derimod stundom kan være det, og som Schwind
var det bestandig. At han til alle sine Skikkelser, selv de
hverdags iblandt dem, har meddelt noget af sin egen Evne til at
betages, bedaares, bjergtages, derpaa beror Kogleriet.
Hvorledes dette gaar for sig, viser maaske dog bedre endnu
end det figurrige og noget overforsirede Billed af„Symfonien", hans
enklere Billeder med færre Figurer, og af nærliggende Grunde har
man et særlig godt Eksempel i det Billed, hvori han har skildret
en anden Bryllupsrejse, denne Gang sin egen. Han og hans unge
Hustru har tilbragt nogle Hvedebrødsdage i et Gæstgiveri paa
Torvet i en lille gammel tysk Bjergby og staar nu — en Morgen«
stund — i Begreb med at bryde op. Værten og en gammel Pige
ledsager det nygifte Par til Vognen; den unge Frue sidder allerede
under den blomstersmykkede Kalesche; Schwind har den ene Fod
paa Vogntrinet, men tøver et Sekund med at tage Plads. Ogsaa
her kan alt være gaaet nøjagtigt til, som Kunstneren har skildret
det. Scenen for Optrinet, det gamle Torv, er — som Schwind selv
Tilskueren 1906 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
