Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Menneskelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75 Menneskelighed
da tager deres politiske Mening op til Benyttelse, netop derfor kan
de, Aar igennem, forefinde den lige saa blank og ubeskadiget, som
da de sidst lagde den i Skuffen. Dogmatismen er en økonomisk
Skin-Fornødenhed i mange aandelige Husholdninger; — i
Virkeligheden er alle disse ikke underbyggede, ufrugtbare Meninger kun at
regne for Sedler uden Guldværdi bag sig.
Hvad der yderligere forringer de offentlige Meningers
Person-Ughedsværdi, det er det, at de ved den Maade, de bliver til og
fæstner sig, altid giver et skævt og forfalsket Billede af de
naturlige Hjertensmeninger. I Diskussionens Løb — jeg vender
tilbage til Diskussionsaftenerne — tvinges Deltagere og Tilhørere
Skridt for Skridt videre i at „tage Standpunkt* over for
Modstandernes Indvendinger; de hurtigste og letsindigste, der resoluttest
kan replicere, faar Overtaget, og jo længere Aftenen skrider frem,
des mere tager de „rene Standpunkter", de yderliggaaende
Anskuelser Luven fra alle blakkede Mellemstandpunkter. Dette er en Lov
for alt Forsamlingsliv. Med den forstærkede Stemme, de store
Fagter, som maa til for at slaa igennem i et stort, fyldt Lokale,
følger ogsaa de stærke Ord, de grelle Farver, de enkle, radikale
Standpunkter; selve Mængden, Lokalets Hede, Nattetimen virker
eksiterende og mangefold forstærkende paa enhver Sindsbevægelse;
der vokser Radikalisme og Fanatisme frem, og den Taler, der
siger „fuldt ud", „ikke en Tøddel", „til det yderste", „aldeles
afgjort" er betydelig sikrere paa sin Applaus end den, der siger
.„maaske" og „til en vis Grad" og „paa den anden Side". Og det
gælder jo al Agitation — Avisers som Folkemøders —, at jo
længer den gaar paa, des mer males Mellemstandpunkterne sønder og
sammen, des mer rykkes Folk ud af deres naturlige Aandsleje til
Yderligheder, de slet ikke kan holde sig paa.
Dette er noget af det umenneskeligste i alt stærkt offentligt
Røre, en af de største Skavanker i demokratiske Samfund. Hvad
man under den peloponesiske Krig Gang efter Gang oplevede paa
Athens Agora til Stadens Fordærv eller i det 13—14. Aarh. paa
Florens’ Piazza, det oplever vi i mindre Maalestok daglig, selv
under vore kølige Breddegrader. I Agitationen er Radikalismen altid
den stærkeste, den kan altid udfolde størst Veltalenhed og bedst
rive en - Forsamling med. Heldigvis afgøres Tingene ikke paa
Folkemøderne, men ved Tobakspiben i sindige Udvalgsmøder. Og
derfor nyder vi hyppig det komiske Syn, vi havde i Sommer, da de
radikale Ministerstormere för som Hvirvelvinde over Landet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
