- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 22 (1905) /
117

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Det ny Ministerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117 Det ny Ministerium



Soldaterne i Komedien, forekom mig latterlig". Medens denne
.Latterlighed" endnu bestaar i de store Kulturlande trods det, at
flere af dem har almindelig Valgret i videre Omfang end hos os,
har dette lille Bondeland gjort en Ende paa „Latterligheden", og
givet de store Lande et Eksempel paa demokratisk Alvor, som
maaske dog geraader Landet til nogen Hæder, saa vist som al
Alvor, selv den, der er besk og ram, ja selv den, der er brutal og
skamløs, er mere værd end et hyklerisk Blændværk. Endelig siger
Hørup: „Som et Tegn paa den almindelige Valgrets Nivellement
gennemførte jeg Ordet „Hr." — Hr. Hall og Hr. Ole Sørensen".
Dette Paradoks er nu blevet gennemført, ikke som en Skrivemaade
i en Avis, men som et Stykke Virkelighed, ja endog en Grad længere
ud end den paradolsale Hørup kunde finde paa. „Hr. Hall" er
blevet staaende ved „Hr. Hall", men „Hr. Ole Sørensen" er blevet
til „Ekscellensen Ole Sørensen".

For alle dem, der holder paa, at der i vort Folks Karakter
er noget fantastisk, et Drag mod Æventyret, der har sat det
tilbage i Kampen for Tilværelsen, maa Ministeriet J. C. Christensen
være en lykkelig Begivenhed. Dette er Virkeligheden, der har
omstødt Æventyrets Lære, men dog ladet det gaa i Opfyldelse. For
100 Aar siden skrev Oehlenschläger sin „Aladdin":

Dernede gik jeg som en lille Dreng,

Hver Søndag, naar jeg havde faaet Lov.

Dernede nu udraabe de mig alle.

den Bog, hvorom Brandes har sagt, at den var en farlig Bog for
et Lands Ungdom, fordi den kunde bilde enhver arbejdssky Dreng
ind, at han var et Geni. 100 Aar efter har vi ikke en Bog men
en Skikkelse, en Skikkelse ikke fra det aandelige men fra det
praktiske Liv, en Bondeknøs fra et afsides vestjydsk Sogn, der
uden kunstnerisk Geni, men ved Flid, ved Beregning, ved kølig
Kløgt og Fasthed i Karakter svang sig op til at blive Landets
Styrer, — altsaa dog en Aladdin, der fik Appelsinen i Turbanen.
Nu kan enhver Dreng og Yngling lære, hvad han ved dygtigt
Arbejde og ved at hærde sin Karakter kan drive det til. Hvilket
Eksempel, — og hvor meget vil det ikke virke!

Det, der giver Ministeriet J. C. Christensen mere Karakter
end Ministeriet Deuntzer, er ogsaa det, at der er Stand i det.
Ministeriet Deuntzer vilde være noget uden for Bondestanden, den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:46:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1905/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free