Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. Lambek: Unge Mennesker og Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Unge Mennesker og Politik
hele Tiden til det næste. Antagelig vilde en Serie paa tyve
Foredrag have kunnet give nogenlunde Besked. En anden Ting: det
har i Sommer vist sig, at de kommunale Ligninger efter de ny
Skattelove er falden ud til Overraskelse for en Mængde af vore
Rigsdagsmænd, hvoraf dog en betydelig Del er forhenværende
Sogneraadsformænd og altsaa vel kendte med Kommunalligninger. Det
har sat mig og andre i en fuldkommen ubeskrivelig Forbavselse,
at ikke disse Rigsdagsmænd inden Skattelovenes Vedtagelse har
gjort grundige Ligningsforsøg med dem. Til Dato er jeg ikke
kommen mig deraf.
I det hele taget, hvad den politiske Oplysning angaar:
kyndige Mennesker har forsikret mig, at de ikke uden stærk fysisk
Hjernesmerte kan tænke paa den Omtale, Folketingsmændene
giver de enkelte Sager, naar de kommer ud til Vælgerne og skal
„gennemgaa den forløbne Rigsdagssamling". De kommer hele den
politiske Vise igennem paa en lille Time. Hver Sag faar et Par
adjektiviske Stemplinger at løbe med. Engang imellem tvinger et
eller andet sagligt Tvistepunkt mellem Partierne Taleren ind paa
en Redegørelse af Detailspørgsmaal, men ellers forudsætter han, at
Sagerne er tilstrækkelig debatterede under tidligere Møder. Ak nej,
det er de ikke. — Og foruden de Lovforslag, hvorom der stemmes
paa Rigsdagen, er der mangfoldige andre omfattende Ting, som
hører med til politisk Oplysning og Dømmekraft. Bl. a.: Hvad er
det, som gør et Parti regeringsfähigt. Hvori bestaar Forskellen
mellem en rolig, besindig "Udvikling og en hovedkulds? Hvad er
det for Faktorer, der bestemmer den politiske Udviklings Fart?
Hvad vil det sige, at én Sag er mere politisk, en anden mere
upolitisk. Hvilken naturlig Berettigelse har politiske
Demonstrationer paa Rigsdagen? Den Slags Ting tales der kun om „mellem
Linierne* eller i smaa Sidebemærkninger. Det forslaar ikke over
for den brede Befolkning og over for de unge. Endvidere: vilde det
være af Vejen i vore Tider, da Klasseinteresserne spiller en saa
dominerende Rolle, at faa en fyldig Tegning af de forskellige
Erhvervsklassers Særinteresser, samt af det Præg Menneskers Arbejde
sætter paa deres politiske Opfattelse — f. Eks. Forskellen imellem
en Bondes og en Brolæggerarbejders politiske Forudsætninger? Sligt
hører man ikke noget om. — Som Helhed kan det vistnok siges,
at den politiske Dømmekraft, som Befolkningen her i Landet er i
Besiddelse af, meget mere er vokset op af Selvstyret i kommunale
Anliggender, i Andelsforetagender, Fagforeninger o. lign. end af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
