Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Bondestandens Revision
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165 Bondestandens Revision
Eller faa en Forestilling om, hvorledes de gensidig belyser
hinanden ved deres Forhold til Bønderne. Hos Jakob Knudsen er disse
set fra oven og hævet opad derved. Det er Standsmærkerne i god
Betydning, han har Øje for. De bliver til en Adelsslægt med
Adelsfejl og Adelspassioner. Hos Jeppe Aakjær er Synspunktet
det modsatte. Det er Underklassens forbitrede, ligesaa berettigede
som uretfærdige Anklager, der rejses. Hvorimod Marie
Bregen-dahl og Skjoldborg staar paa samme Grundflade som de
Mennesker, de skildrer. Der er blot den — for Resten betydningsfulde —
Forskel, at den første selv hører med til Kredsen, taler om dem
med den Kærlighed og Forstaaelse, man har for sine Medmennesker,
naar deres Ve og Vel er Ens eget, medens Skjoldborg ser dem
udefra som den der har en anden Haandtering.
Det oplyste Skolelærerstandpunkt, hvorfra Skjoldborg betragter
Bondestanden er dog langtfra det ugunstigste for en retfærdig
Fordeling af Lys og Skygge. Skolelæreren har, medens han røg
sin Pibe og drak sin Toddy sammen med Bønderne, haft god
Lejlighed til at beundre deres stovte Dygtighed. Og han har haft
Lejlighed til at føie deres Snæversind, naar han henvendte sig til
dem med Andragende om Forbedring af sine Kaar. Hans Smag
er maaske lidt finere, men ikke mere end at han kan forstaa
deres. Hans Kultur er i det hele saa meget højere, at han kan
mærke deres Begrænsning, men uden at han fristes til at
fordømme.
Fra saadanne Forudsætninger kan der udspringe et Værk som
„Bjærregaarden" — tiltalende ved noget, der vel nærmest maa kaldes
Billighed, en vis jævn, sund Sands for alles forholdsvise Ret.
Denne Vilje til at gøre Ret og Skel til alle Sider lægger sig
allerede for Dagen i Værkets Plan — ja maaske endda alt for
tydeligt. Vi ser indenfor Bjærregaardens Mure paa én Gang tre
Slægtled: den gamle grundtvigianske Bedstefader, hvis Sind endnu
er fyldt med Sang fra den store Tid, da der var „Liv"; hans Søn,
hos hvem Energien tager en praktisk Retning, men hvis Sjæl er
ved at forsvinde bag Handledygtighed og „Fremskridt". Det er
hans Aand, der ikke blot raader paa Bjærregaarden men over det
ganske Land. Hans Liv er en Sejersgang fra Dyrskuet til
Sogneraadet og fra dette til Rigsdagen. Endelig vokser Fremtiden op i
den unge Søn, der atter længes efter noget, der kan bære og løfte
hans Sjæl, og som derfor staar Bedstefaderen nærmere, skønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
