Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Lady Grizel Baillie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Lady Grizel Baillie 260
drog da med ham og Familien til Neapel og ledede Rejsen. De
kom over Holland, hvor hun hurtig friskede Sproget op og gensaa’
gamle Steder. I Utrecht ønskede hun at se ind i Huset, hvor hun
havde boet, men kunde ikke faa Lov, Folkene i Huset var bange
for, at hun skulde snavse det til, endda hun gerne vilde tage
Skoene af. I Neapel havde hun først noget ondt ved at klare sig,
da hun ikke kunde Italiensk, men gammel Kone som hun var, tog
hun sig for at lære Sproget, fik sig en Grammatik og en Ordbog
og blev hurtig saa hjemme i det, at Kendinge af hende, som
havde boet længere Tid dernede, bad hende købe ind for dem
ogsaa; hun kunde gøre det meget bedre end de kunde.
Lord Binning døde til hendes store Sorg — „hun vilde gerne
have tigget sit Brød for at redde hans Liv" — men et tungere
Slag ramte hende, da hendes Mand døde i Oxford 1738. Aarene
og Alderdommen havde ikke sløvet hendes Følelser for ham. Hun
blev syg af Smerte og vilde gerne være død, hvis det ikke var, at
hun kunde være sine Børn til Nytte. Sorgen blev ved at holde
sig frisk hos hende; der var næppe en Dag, uden at hun græd,
naar hun mindedes ham. En smuk Dag, da hun gik ude ved sin
Gaard og beundrede Stedets Skønhed, standsede hun pludselig og
faldt i Graad: „Hvad er alt dette for mig, siden din Fader ikke
kan se det og have Glæde deraf." Der har aldrig været en Kurre
paa Traaden mellem os, sagde hun; „hun vilde gerne have levet
paa en Bjergtop sammen med ham, af Brød og Vand."
Men hun sank ikke sammen i Sorgen. Hendes Børnebørn
voksede nu op og krævede hendes Omhu. Baillie havde været i
Oxford for at vaage over deres Opdragelse; hun tog nu hans Plads,
skønt Stedet kun gjorde hendes Savn tungere og det siddende Liv,
hun der maatte føre, var hende ganske uvant. En Tvist med
nogle Broderbørn tog ogsaa paa hende: „hun havde været over
70 Aar i Verden og aldrig før haft Kiv med et Menneske."
Siden havde hun travlt med at faa sine Dattersønner sendt
udenlands, og i 1744 rejste hun til London for at føre dem ind i
Verden. Det var ny Møje og Arbejde, hun tog sig paa, og hendes
Døtre mente, hun var for svag til at rejse; men det var hende
„ligemeget, om hun skulde dø paa Landevejen, saa længe hun
gjorde, hvad hun syntes rigtigt og fornuftigt for det hele". Mens
hun boede i London, udbrød det skotske Oprør 1745; det baade
pinte hende som god Whig og bragte hende personlig i Forlegenhed,
da hun ikke kunde faa sine Penge fra Edinburgh. Engang lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
