Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Jespersen: Verdenssprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Verdenssprog
af det let forståelige, hvor dærfor fejl mod sprogsærheder
(idiomatiske vendinger) lige så lidt vil forekomme som fejl mod
grammatikken, eller de udtalefejl der skyldes uoverensstemmelse mellem
lyden og den skriftlige betegnelse.
Der kan ingen tvivl være om at en sprogkyndig fin iagttager,
når han får et tilstrækkeligt antal sider esperanto, med ret stor
sikkerhed vil kunne sige:, dette er skrevet af en franskmand, dette
af en tysker, dette af en russer. I alt fald vil der kræves en
ualmindelig sprogbegavelse for at tumle kunstsproget på en sådan
måde at der ikke hist og her blir nogle småspor tilbage af
modersmålets ejendommeligheder i ordstilling, tankegang, vendinger. Men
det er uden al tvivl stærkt overdrevet, når man vil gore dette til
en grund imod tanken om et fællessprog: forskellighederne vil ikke
være så store at de hindrer forståelsen i alle almindelige forhold.
Allerede volapük viste praktisk muligheden af gensidig forståelse
på et kunstsprog. I filologisk selskab i London overværede jeg i
1887 et møde, hvor en tysker og en englænder, der aldrig för
havde set hinanden, kunde gore sig fortræffeligt forståelige for
hinanden på volapük; der blev fra engelske filologer, der var mer eller
mindre modstandere af volapüktanken, gjort alt muligt for at
kontrollere at det „altsammen gik rigtigt til". På volapükkongresserne
gik forhandlingerne livligt mellem folk af mange nationer. Med
hensyn til esperanto meddeler jeg følgende historie om een af
Tysklands störste naturforskere, geologen Credner, efter en anden berömt
naturforsker, kemikeren Ostwald: Credner var i efteråret 1903 på
den internationale geologkongres i Wien og tog med nogle
„festfæller" på en rejse der strakte sig over flere uger. Blandt dem var
der tre, en nordmand, en rumæner og en belgier, der tilfældig
hver for sig havde lært esperanto. Credner iagttog nu til sin
forbavselse, at disse tre, der ikke kendte hinandens modersmål, uden
vanskelighed gjorde sig forståelige for hinanden, og det ikke blot
besværligt eller hakkende om videnskabelige spörsmål, men stadigt og
flydende om alle deres daglige livs anliggender. Da han spurgte
een af dem, hvor længe han have været om at lære dette
kunstsprog, fik han til sin overraskelse svaret „to—tre uger". Credner
havde i forvejen slet ikke skænket planen om et verdenssprog
nogen tanke, hvad der gjorde hans meddelelse så meget
værdifuldere for Ostwald, idet han altså havde stået helt upartisk
overfor iagttagelsen. At et kunstsprog er muligt og brugeligt, selv til
mundtlig meddelelse, må sikkert stå fast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
