Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Rasmus Nellemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Nellemann
459
Men hvor Anker og hans Skanse
tvang den fjendtlige Kolonne
paa dens Stormgang til at standse,
vige ud og drage Aande —
dær, hvor mer end ti Minutter
disse femti Mand Rekrutter
holdt mod to Gang tusind Stand:
Netop dær stod Nellemann.
Sprængt var Palisadeværket,
Skansens tykke Blokhus brændte,
Fjenden stormede forstærket,
og kun Døden var i Vente,
hvis de ikke opgav Striden.
Men de opgav ikke Striden;
Grünwaldt, Anker, femti Mand,
holdt mod to Gang tusind Stand.
Preussernes Triumfskrig gjalder,
Ørnen vajer over Skansen.
Nej, den vakler, se, den falder,
dær gaar Ørnen bag ad Dansen.
Flænget flyver den tilbage,
fulgt af Stumper af sin Stage.
Hvem staar højt paa Skansens Rand?
Det gør Rasmus Nellemann.
Det var Nelleman, der slængte
Vold og Magt sit Nej i Synet
og sprang frem paa ny og stængte
Vejen over Skansebrynet,
kæmpende. Men ak, den næste
Ørnestang flk bedre Fæste.
Det blev ham, der faldt. Hans Blod
randt hvor Fjendens Fane stod.
Stille laa han dær paa Skansen,
Blodet vælded af hans Pande.
Videre gik Vaabendansen
langs de vaarligt hvide Vande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
