Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugo Matthiessen: Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skove
611
1 GRANSKOVENS DYB
Saa blankt og glat, — som traadte man i Silke, —
Jordbunden er af fine Naale dækket,
et Paddehattekuld paa fede Stilke,
voksblege Skumpelskud af Mulmet klækket
til Liv og ammet op af Fugtens Draabe,
famler i Luften frem med Fingre klamme
begærligt imod Fluesvampens Flamme,
som luer i sin røde Purpurkaabe.
En Myldren travl af ferme, vimse Myrer,
der slæber Naale bort som tunge Planker,
mens Edderkoppen listelig baldyrer
sit Spindelvæv i grønne Vedbend-ranker.
Der krymper sig en Vrimmel laadne Larver
i Tæppets Trevler mellem Rødder mugne,
af Skimmel dunede og gennemtrukne
af Harpiks-Sved i underlige Farver.
Forunderligt det er at gaa herinde
i denne Virken af fordømte Magter,
der mægter ej mod Lyset Vej at finde,
men fostres op i Mulm med lyssky Fagter.
— Hvor Dagen stænges ud af sorte Kviste,
dér dufter ingen Blomster, ikkun sære
Former af Lav paa Jordens Safter tære,
og Rotterne af dunkle Huller liste.
Saa sælsom en Musik i Naale skøre,
der er som tusind Strenge spændt i Vinden
og i dens bløde Tag sig sagte røre
— lig blide Bølgers drømmefyldte Svinden.
Men Bunden er saa tyst, — man hører næppe
den hule Klang af døde Grene-knogler,
den dumpe Smækken af de svære Kogler
lyder fantastisk imod Filtets Tæppe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
