Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
680
Et Brev
lykkes et lille Folk at sætte sin nationale Egenvilje igennem. De
siger, jeg mangler Retsfølelse, fordi jeg ikke oprøres over, at Norge har
brudt de aarhundredgamle Traktater med Sverig. Men forveksler De
her ikke Retsfølelse med Legalitetsans, som jeg sagtens har mindre af
end De og de fleste Svenske? Naturligvis mener jeg, at vi alle til daglig
skal lyde Lovene og holde vore Aftaler. Men for det første vedkender
jeg mig den ganske vist farlige Mening, at offentlige, politiske og
internationale Forhold ikke kan dømmes helt efter den private Morals Regler,
og naar Professor Schück, som vi begge beundrer og holder saa meget
af, i den Artikel, De sendte mig, stiller det norske Storting sammen med
Lommeprokuratorer og „ Brænde vinsadvokater", der snyder sig fra deres
Kontrakter og derfor skal straffes med „Tab af medborgerlig Tillid", saa
undres jeg over, hvorledes alle Historiens store Handlinger vilde se ud,
maalte med samme bestandig borgerlige Alen. Nej, Loven er ikke Retten,
og naar der er Løbet saa meget Vand i Stranden, som sket er siden den
hellige Alliances Dage, saa er det — den Mening vedkender jeg mig
ogsaa — meget moralsk berettiget, om det moderne Europa slaar en Streg
over Wienerkongressens Traktater. Ganske vist havde det jo været
smukkere, om Norge ikke havde søgt at besmykke Unionsbruddet med Juristerier.
Men alt dette (som vi sagtens maa forblive uenige om, Hr.
Professor! da De er adskillig mere monarkisk og vel ogsaa mindre
demokratisk sindet end jeg er) alt dette har ikke for mig fordunklet — om
det end ikke selv er bleven overskygget af — den reale Sympati for
Sverig og Sverigs Standpunkt, der hele Vejen som et „Præterea censeo"
gennemtrækker min lille Artikel. Og hvorfor vil De kun tage som
„Ind-sukring" af de bitre Piller, hvad der i Virkeligheden er Indrømmelser,
gaa betydelige og saa ærlig mente, som jeg tror, de færreste af mine
mere diplomatiske Landsmænd vilde gøre dem. Efter min Mening er den
norske Nationalisme en smaalig Snæversindethed sammenlignet med
Sverigs Unionspolitik. Saa vidt jeg kan se, har Norge ikke altid baaret sig
broderlig, ja end ikk-e gentlemanlike ad overfor Sverig. Og endelig er jeg
fast overtydet om, at Førerskabet i Norden tilkommer Sverig, som
nødvendigvis mer og mer bliver de andre Nationer overlegent baade
økonomisk og kulturelt, militært og politisk. At Danmarks Fremtid ligger i at
blive draget ind i den svenske „Interessesfære", som jeg sluttede med at
sige, — hvor mange Danske vilde, tror De, af Hjertet anerkende dette?
De vil sagtens sige, Hr. Professor, at dette „dialektiske" Synspunkt
overfor, hvad der maa smerte og oprøre svenske Sind, er en vel
godtkøbs Overlegenhed, som en udenforstaaende Tilskuer har let ved at
svinge sig op til. Meget vis er jeg heller ikke paa, at dansk „Frisind"
vil kunne fastholde en saa liberal Synsmaade, naar engang Turen
kommer til os. Overfor Slesvig-Holsten kunde vi det ikke. Hvis en skønne
Dag Altinget siger Forbindelsen mellem Island og Danmark op, kommer
üdprøven for dem, der nu giver Norge Ret. Og saa kommer Tiden for
Svenskerne til at sé filosofisk paa Sagerne. \
Deres hengivne
Vald. Vedel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
