Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viggo Stuckenberg: Digte - Syn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE
SYN
Jeg ser igennem den duggede Rude
hans vilde Øjne, — han staar derude.
Han kommer hver evige Midnat igen,
min farende, fredløse Thyringerven,
staar der saa stille, saa maaneskinsmager,
med Skægget stridt under snefrosne Flager.
Jeg fryser, jeg stivner fra Isse til Hæl,
hans Blik er som stikkende Sne i min Sjæl,
alt, hvad jeg tænkte, og alt, hvad jeg vilde,
kvæles i Kulde, bli’r isnende stille.
Kalder du ud, — hvad vil du mit Sind?
Maner du mig, — eller længes du ind?
Din Stirren mig driver fra Bord og fra Hynde,
stinger mit Hjærte med Vildskovens Brynde,
stirrer til Trøske den Spøgelsepæl,
Hverdagens Arnefred slog i min Sjæl,
vækker en Drøm om et Liv, der som dit
jager med Vinden fredløst og frit — — –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
