Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: C. Hage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
C. Hage
fulde Raadighed over sin Skæbne, gid det ikke maa forlange det,
uden ogsaa at have Viljen til at tage Følgerne deraf.
Som bekendt blev denne mismodige Røst, der løftede sig saa
ensomt i det store Kor af æggende, frejdige Tilskyndelser, den
sande Varselsrøst, og det, der burde være en Skam, at fraraade
et Folk at kræve sin Ret, det blev her en Hæder, det eneste
fuldt ud stolte Vidnesbyrd, som denne Tid kan overgive til
Historien.
Selve Talen tilhører nu Historien. Men dens inderste Motiv,
det Spørgsmaal, der mest har ængstet Taleren, har Gyldighed
den Dag i Dag. Thi dette Spørgsmaal var det: Har et Folk som
det danske Styrke nok til at bære den Ydmygelse, som ligger i
at maatte underkaste sig et Statskup? Hvis Hage skulde svare
derpaa idag, vilde han næppe være i Tvivl om Svaret.
Han svarede ogsaa straks derpaa, og dette er hans anden
Tale om Provisoriet. Den blev holdt paa Rigsdagen om
Efteraaret 1885 under den Forhandling, der gik forud for
Finanslovens Forkastelse. Han sagde her: Det er Folketingets Pligt nu
at sige Sandheden. Den Ret, vi ikke har, kan vi heller ikke
udøve. Derfor nægter vi Finansloven. Det er ikke for at
demonstrere, men for ikke at gøre os skyldige i en Løgn, for ikke
tilmed at være foragtelige. Selv det værste Forlig — f. Eks. at én
Højrestemme skal regnes lig med to Venstrestemmer — men
méd Garanti for, at det blev holdt, selv om det dog gik Højre
imod, er bedre end at have en Ret uden Garanti. Thi det
ydmyger Folket. Det giver det et Knæk, det ikke vil forvinde. Og
et Folk, man behandler saaledes, af det vil man forlange, at det
skal kæmpe, En mod Tyve, paa Liv og Død mod en ydre Fjende.
Det næste Aar laa Folketinget i fuld „ærlig og loyal" For- ■
handling med Ministeriet om Finansloven. Det udøvede i fuld
Gemytlighed den Ret, det ikke havde. Og i denne „Løgn"
maatte ogsaa Hage tage Del. Sikkert har han følt sin personlige
Stolthed krænket derved, han har paa sig selv faaet at mærke
den almindelige Demoralisation, han havde spaaet.
Thi Stolthed er den Stemning, der mest præger Hages
Pro-visorietaler. Da Dr. Pingel hin Oktoberdag 1885 fik Ordet efter
Hage, begyndte han: Det forekommer mig, at der endnu i
Luften vibrerer de sidste Toner af en skøn Musik, som jeg nødig
vil forstyrre. Et Øjeblik stødes man af dette Udtryk: „En skøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
