Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. A. Wieth-Knudsen: Tysklands Kolonialpolitik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Tysklands Kolonialpolitik
Udsigter, selv om Maximilian Harden overdriver, naar han i sit
forrige „Zukunff-Nummer siger, at Fyrst Bülow har gjort Tysklands
Stilling saa mislig som selv paa Chlodewigs Tid ingen kunde
befrygte det!
Men enhver Begivenhed, der kan faa Indflydelse paa den
engelsk-franske Entente, bør aabenbart følges med den største Opmærksomhed.
Man ved allerede, at det engelske Kabinetsskifte ingen Forandring vil
bringe, thi kort Tid forinden Campbell-Bannermann overtog Dannelsen
af det ny Ministerium, holdt han i Portsmouth en omfattende
Programtale, hvori han ikke alene betonede, at af alle absurde Presseudtalelser
var den urimeligste den, at l’Entente cordiale kunde tage Skade ved et
Regeringsskifte, men ogsaa i Modsætning til Balfour udviklede, at han
(Campbell-B.) personlig satte Forbundet med Frankrig højere end det med
Japan og derfor haabede, at Baandene mellem de to frie Nationer maatte
blive endnu fastere. Ganske vist bruger Diplomaterne, i alt Fald
overfor Offentligheden, i Reglen Talen til enten at skjule deres Tanker
eller skjule, at de ingen har, men for de anførte Udtalelsers indre
Sandhed borger det liberale engelske Partis Traditioner og Englands
nuværende Interesser.
Større Interesse vil rimeligvis et Tronskifte i England kunne faa,
thi Kong Edward regnes i Tyskland vistnok ikke med Urette for
Driv-fjedren i Englands tysk-fjendtlige Politik. Og han er jo allerede til
Aars, og de nye Konstellationer, der ved hans Bortgang vil kunne
udvikle sig fra Dag til Dag, gør det lidet lønnende at gaa nærmere ind
paa Fremtiden. Derimod har vi for Øjeblikket i den nærforestaaende
Marokkokonference i Algecitas en Begivenhed, der skal tilvejebringe
en endelig Afgørelse af den første koloniale Konflikt mellem Tyskland
og Frankrig og derved vil kunne korrigere eller bekræfte den i det
foregaaende udtalte Opfattelse. Vel at mærke kun, naar man — med
Kendskab til de reale politiske og økonomiske Magtforhold — forstaar
at læse de sande Tendenser ud af de hver i sin Retning forfalskende
og fortiende Beretninger, hvormed det europæiske Diplomati regalerer
den europæiske Presse. Finder Frankrig ikke kraftig Støtte for sine
Planer, saa vil Tyskland ikke genere sig for at lade Frankrig føie, at dette
nu til Dags i numerisk Henseende er en Magt af anden Rang.
L’Alle-magne est dure — „Tyskland er haard" — siger allerede nu selv de
besindigste Frankmænd med Henblik paa Konferencen, i Skuffelse
over, at Opofrelsen af Delcassé har vist sig ikke at være Tyskland
tilstrækkelig i dette Spørgsmaal.
Det tyske Riges Kolonialplaner, ikke de officielt diskuterede, men
de, der arbejder i det skjulte, er derfor, trods Kejserens halvt
fornærmede, halvt grædende Fredsforsikringer i Trontalen, i den
nærmeste Fremtid den største europæiske Krigsfare. Englands
Handels-og Industriskinsyge overfor Tyskland den næststørste. Rusland er jo
ude af Spillet.
München, 6. December.
K. A. Wieth-Knudsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
